Sådan laver du referencer til andre regneark i Excel
guides

Sådan laver du referencer til andre regneark i Excel 

Hvis du i en formel laver en eller flere referencer til et eller flere regneark, enten i samme eller andre projektmapper, oprettes der en kæde til disse ark i Excel.

Denne kæde sørger for, at de data du har refereret til, altid er tilgængelige, og at det altid er de nyeste data, der refereres til.

I denne guide får du en introduktion til, hvordan du kan oprette referencer i Excel.

14. maj 2019

Om forfatteren

Julie har arbejdet med markedsføring af vores konsulentydelser i mere end 6 år. Hun har et stort kendskab til vores projekter, services og ydelser.

Julie - Digital Marketing Manager

Tilmeld nyhedsbrev

Følg med i vores nyheder, events og webinarer.

Sådan opretter du en reference i Excel 

Referencen kan oprettes på tre forskellige måder: ved at pege og klikke på den eller de celler, der skal refereres til, skrive referencen eller kopier med kæde.

Når der refereres til en celle i et andet ark, skal referencen følge denne syntaks:

                           Samme projektmappe:             arknavn!celle

                           Eksempel:                                   =Bestilling!B2

                           Anden projektmappe:              [filnavn]arknavn!celle

                           Eksempel:                                  =[Ordre.xlsx]Bestilling!$B$2

Skal der refereres til et interval af ark og/eller celler i en anden projektmappe, ser det således ud:

                           [filnavn]arknavn1:arknavnN!celleA:celleB

                           Eksempel:         =SUM('[I alt.xlsx]Ark1:Ark3'!$A$1:$B$2)

Bemærk at når der refereres til et andet ark i samme projektmappe ved hjælp af »pegemetoden«, vil cellereferencen være relativ, hvorimod den vil være absolut, hvis arket er placeret i en anden projektmappe. Dette kan ændres på normal vis (brug eventuelt funktionstasten F4).

 

3D reference 

Referencer der referer til de samme celler på flere regneark, kaldes 3D referencer. Metoden er for eksempel bekvem, når budget data er spredt ud på flere ark, og skal sammenlægges.

Beskrivelsen herunder beskriver summering af et lille område A1:B2 over tre ark:

  1. Indtast beregningsfunktionen =SUM(
  2. Markerer celleområdet på det første ark: =SUM('Ark1'!A1:B2
  3. Hold tasten Shift ned, og klik på det sidste ark: =SUM('Ark1:Ark3'!A1:B2
  4. Tryk Enter for at afslutte formlen: =SUM('Ark1:Ark3'!A1:B2)

Mangler du kompetencer? Vi tilbyder en masse Excel kurser i mange forskellige niveauer.

Læs mere eller book et Microsoft Excel kursus.