Datasikkerhed i Microsoft Copilot: Sådan passer Copilot på din data
Microsoft 365 Copilot rykker længere og længere ind på din Microsoft 365 platform, og værktøjet er efterhånden ikke til at komme udenom.
Men datasikkerheden lurer stadig for de fleste og er ubetinget et område, der har stor betydning i beslutningsprocessen, om hvorvidt Copilot bør implementeres.
Mange af vores kunder stiller spørgsmål til netop det område, og hvordan det fungerer i forhold til Copilot.
Derfor har jeg talt med Jacob Noltensmeier, som er vores in-house Copilot ekspert. Han giver her svar på mange af de spørgsmål, som han møder igen og igen fra vores kunder.
Om forfatteren
Julie har arbejdet med markedsføring af vores konsulentydelser i mere end 6 år. Hun har et stort kendskab til vores projekter, services og ydelser.
Tilmeld nyhedsbrev
Følg med i vores nyheder, events og webinarer.
Er vores data sikre, når vi bruger Copilot?
Ja. Når dine medarbejdere bruger Copilot, bliver jeres data i jeres eget Microsoft 365-miljø. Intet bliver brugt til at træne AI-modellen, og data forlader ikke Microsofts sikre cloud.
Det gælder både det, brugerne skriver til Copilot, og de svar, de får tilbage. Microsoft har bygget Copilot på de samme sikkerheds- og compliance-rammer, som I allerede kender fra Microsoft 365.
Det betyder, at I får fordelene ved AI – uden at gå på kompromis med datasikkerheden.
Kan alle medarbejdere se alt?
Nej. Copilot viser kun det, den enkelte bruger har adgang til i forvejen. Det betyder, at en medarbejder ikke kan få adgang til dokumenter, mails eller chats, som vedkommende ikke har rettigheder til.
Copilot respekterer de samme adgangsregler som resten af Microsoft 365 – f.eks. SharePoint og Teams. Det er en vigtig sikkerhedsforanstaltning, der forhindrer utilsigtet datadeling.
Med andre ord: Copilot arbejder inden for de grænser, I allerede har sat op.
Hvordan beskytter Microsoft vores data rent teknisk?
Microsoft bruger en såkaldt “defense-in-depth” tilgang. Det betyder, at jeres data er beskyttet i flere lag – både fysisk og digitalt. Alt bliver krypteret undervejs og i hvile, og Microsoft overholder naturligvis GDPR og andre internationale standarder som ISO 27001 og ISO 42001.
Derudover anvender Microsoft avancerede sikkerhedsteknologier som BitLocker, TLS og IPsec. Det giver jer en stærk og dokumenteret sikkerhedsramme, som understøtter jeres compliance-krav.
Hvem bestemmer, hvem der må bruge Copilot?
Det gør I. I Microsoft 365 Admin Center kan I styre, hvem der får adgang til Copilot – f.eks. kun udvalgte teams eller afdelinger. Det gør det nemt at starte med en pilotgruppe og skalere op, når I er klar.
I kan også tilpasse adgangen løbende, så den matcher jeres organisations behov og modenhed. Det giver jer fleksibilitet og kontrol hele vejen.
Hvad med følsomme dokumenter og klassificeret indhold?
Copilot respekterer jeres eksisterende sikkerhedspolitikker. Hvis et dokument er mærket som fortroligt, vil Copilot kun bruge det, hvis brugeren har de nødvendige rettigheder. Det gælder også for dokumenter med følsomhedsmærkater eller IRM-begrænsninger.
På den måde sikrer I, at fortrolige oplysninger ikke utilsigtet bliver delt eller brugt i forkerte sammenhænge. Det er en ekstra sikkerhed, som mange af vores kunder sætter stor pris på.
Kan vi følge med i, hvordan Copilot bliver brugt?
Ja. Hver interaktion med Copilot bliver logget som en del af brugerens aktivitetshistorik.
I kan bruge Microsoft Purview til at søge i og administrere disse data – og sætte opbevaringspolitikker, der passer til jeres behov. Det giver jer mulighed for at føre tilsyn og dokumentere brugen af AI i organisationen.
Samtidig kan brugerne selv slette deres historik, hvis det ønskes – alt sammen inden for jeres kontrol.

Jacob Noltensmeier taler med deltager til AI konference, Agentdagen.
Klar til at høre mere om Microsoft Copilot?
Se alle vores Copilot kurser eller tag en snak med en af vores eksperter om, hvordan I kommer i gang med at bruge Copilot i virksomheden.
Seneste nyheder & guides
Vi tilbyder mange flere nyheder og guides. Bliv inspireret nedenunder, og find det som passer dig.






