SharePoint specialist bistår energiselskabs migreringsproces

Tilmeld nyhedsbrev

Og gå ikke glip af ny viden om den digitale arbejdsplads

Udgivet den: 1. februar 2021
Opdateret den: 2. marts 2023

læsetid: 2 minutter

Dansk energiselskab migrerer fra fildrev til SharePoint Online

Et stort energiselskab, som til daglig producerer, driver og opfører forskellige former for energianlæg på baggrund af en lang række energikilder, stod overfor et migreringsprojekt. De ønskede, at migrere deres eksisterende fildrev til skyen.  

Selskabet tilstræbte de bedste forudsætninger for deres migreringsproces, og de søgte derfor hjælp og sparring fra PeopleNets SharePoint og Nintex specialist, Bo Mikkelsen.
 
Da selskabet har store mængder af data og filer, forløber migreringsprocessen i fire bølger fordelt i selskabets forskellige afdelinger.

Introduktion til nyt fildrev

SharePoint specialist, Bo Mikkelsen, har introduceret slutbrugerne til deres nye fildatabase, som er bygget i SharePoint Online. I denne sammenhæng har Bo Mikkelsen løbende afholdt workshops, planlagt uddannelse og uddannet afdelingernes superbrugere (Local information Managers) via Microsoft Teams 
 
Ifølge Bo Mikkelsen er det afgørende at give brugerne en indsigt i den nye platform før, de kaster sig ud i en migrering:
 
Man bør under alle omstændigheder introducerer slutbrugerne til det site, de fremadrette skal arbejde i. Det giver højt engagement og tryghed i processen. Introduktionen til nye funktionaliteter, og eksempler på hvordan man kan bruge dem, inspirerer til og igangsætter nye måder at samarbejde.”

Slutbrugere migrerer selv til skyen

Bo Mikkelsen har lavet en demonstration for slutbrugerne af migreringsværktøjet, SharePoint Migration Tool, som skulle anvendes til migreringsprocessen. Slutbrugerne migrerer selv deres filer fra deres interne fildrev til SharePoint Online og kan løbende søge sparring og kyndig vejledning hos Bo Mikkelsen. 
 
Grundet slutbrugernes begrænsede erfaring med migrering, er det blandt andet opklarende spørgsmål, som Bo Mikkelsen kan svare på: 
 
“Slutbrugerne stiller spørgsmål til, hvornår de skal migrere til site, biblioteker, adgange, GDPR, mapper, metadata osv. Når man ikke har erfaring med migrering, er det derfor essentielt at have en konsulent, som kan stå til rådighed for slutbrugerne.” 
 
Bo Mikkelsen understreger blandt andet, at slutbrugerne benytter sig og er glade for at trække på hans erfaring undervejs. 

Support til virksomhedens SharePoint

Som et ydereligere led har Bo Mikkelsen bygget et Help and Support Site til SharePoint Online. Her kan slutbrugerne fremadrettet finde guider om, hvordan man arbejder i og med blandt andet Modern SharePoint. Fildrevets struktur og userbillity trækker dermed på Bo Mikkelsens erfaring, hvilket sikrer, at kundens digitale platform fungerer optimalt.

Anbefalinger til virksomheder som skal i gang med en migrering

Bo Mikkelsen har efterhånden mange års erfaring med migrering fra fildrev til SharePoint Online. Hans klarer anbefaling er derfor altid, at virksomhederne søger rådgivning hos konsulenter uanset migreringsprojektets omfang.  
 
Kompleksiteten af en migreringsproces kan variere, men under alle omstændigheder vil jeg anbefale virksomheder at søge konsulent hjælp til et migreringsprojekt. Sparring er et nøgleord for, at forretningen får indsigt i, hvilke data de har, og hvordan de vil tilgå dem. Vi kan være med til at udnytte mulighederne i Microsoft 365 og uddanne slutbrugere, så de udnytter mere af det potentiale, der er i Microsoft 365.” 

PeopleNets konsulent har stået til rådighed fra januar 2020 til og med juni 2021, hvor migreringen forventes at være færdig.