Tilføj en Gmail-konto som ny konto i Outlook

Tilføj en Gmail konto som ny konto i Outlook


Image

Det kan være noget drilsk at sætte en ny mailkonto op. Hvis det ikke er en Microsoft-konto, skal du finde informationer om opsætning hos din mailudbyder og ændre nogle indstillinger i din mailkonto. Vil du fx sætte en Gmail-konto op, skal du gøre følgende:

  • Markér Manuel konfiguration eller flere servertyper under Tilføj konto og klik på Næste

  • Vælg POP eller IMAP og klik Næste.

  • Skriv nu dit navn og din mailadresse. Under kontotype skal du vælge enten POP3 eller IMAP. Vælg IMAP for at sikre fuld synkronisering mellem din mailserver og Outlook. Indtast imap.googlemail.com i feltet Server til indgående post og smtp.googlemail.com i Server til udgående post. Indtast nu dit brugernavn og adgangskode. Ofte er dit brugernavn blot din mailadresse. Vent med at klikke på Næste; klik først på Flere indstillinger...

  • I vinduet Internetmailindstillinger skal du åbne fanen Avanceret. Skriv 993 i Server til indgående post og vælg SSL i rullemenuen under. Skriv 587 i Server til udgående post og vælg TLS i rullemenuen under. Åbn fanen Server til udgående post og marker afkrydsningsfeltet Serveren til udgående post (SMTP) kræver godkendelse. Sørg for at feltet Brug samme indstillinger som på serveren til indgående post. Klik OK. Klik nu på Næste.

Nu kører Outlook en test af kontoen, og efter kort tid vil du se at testen er fuldført, og du kan blot trykke på Luk. Klik Udfør i det næste vindue, og du har nu adgang til den netop tilføjede konto i Outlook. Det kan tage noget tid, inden den er synkroniseret helt, afhængigt af hvor mange e-mail, der skal synkroniseres.

Gå til Outlook kurser
Se flere guides, tips & tricks