Sådan indstiller du diasovergange i din præsentation i PowerPoint

Diasovergang PowerPoint

Sådan indstiller du diasovergange i PowerPoint

Diasovergang i PowerPoint

Når man skal afholde en præsentation for en kunde eller for sine ansatte, kan det virke besværligt og diskontinuerligt at skulle skifte slide manuelt. Man kan derfor med fordele indstille diasovergange, for at få en mere flydende præsentation.

I denne guide introducerer vi til, hvordan du nemt og hurtigt kan indstille diasovergang i PowerPoint, som hjælper dig med at skabe flow under et oplæg.


Sådan indstiller du diasovergange

Sådan indstiller du diasovergange i din præsentation i Microsoft PowerPoint

Man har mulighed for at ændre overgangene mellem de enkelte dias. En overgang kan eksempelvis bestå i, at et dias i showet kommer glidende ind fra oven, fra neden, fra højre eller venstre.

Vælg fanen Overgange og vælg derefter en overgang, f.eks. Skub:

Diasovergange i powerpoint præsentation

Man kan vælge en diasovergang for et enkelt dias, for en gruppe af dias eller alle dias på én gang. Man markerer de ønskede dias og klikker derefter på overgangstypen - derved vil de markerede dias blive tildelt den valgte overgang.

I gruppen Tidsstilling kan der:

Indstilles hastigheder for overgange

Vælges lyd til overgangen

Vælges om diasskiftet skal ske med museklik eller automatisk efter et tidsinterval - ved tidsintervallet vil det valgte tidsrum kunne aflæses under diasset.

Diasovergange i powerpoint præsentation

Tidsindstillet fremføring

Tidsindstillingen kan blive relevant, hvis diasshowet skal benyttes på en stand, en udstilling og lignende.

Hvis en given overgang skal gælde alle dias, kan du trykke på Anvend på alle. Overgangen vil, for det pågældende diasm blive demonstreret som miniaturevisning. I diassorteringsvisning vil der blive vist et stjerne-symbol under et dias, såfremt det er blevet tildelt en overgang, som anført i billedet for oven. Ved klik på stjernen vil overgangen blive vist.

Afprøv tidsindstillingen

Det er allerede blevet vist, hvordan man kan foretage tidsindstillinger i Overgange-fanen, men der er også andre muligheder.

Hvor lang tid et dias skal vises afgøres typisk af, hvor meget tid tilskueren skal have for at kunne læse diasset.  for at indstille tiden på hvert dias mere effektivt kan man med fordel lade en udenforstående gennemse præsentationen, mens der tages tid på læsningen per dias. PowerPoint kan hjælpe dig med denne tidstagning, idet den har en indbygget tidstager-funktion. Funktionen kan findes på fanen Diasshow, hvor der er en knap, som hedder Optag diasshow. Ved at trykkes på denne vil diasshowet vises som normalt, mens der oppe i venstre hjørne bliver vist en lille båndoptager:

Diasovergange i powerpoint præsentation

Diasovergange i powerpoint præsentation

Båndoptager kan bruges således: Når du eller den udenforstående er færdig med et dias, kan du klikke på knappen Næste, hvorefter du kan gå videre til næste dias. I værktøjsbjælken vil du dermed kunne se, hvor længe det har taget at læse det pågældende dias, og til højre vil du kunne se, hvor længe hele præsentationen tager.

Øvrige indstillinger

Yderligere indstillinger kan foretages med knappen Indstil diasshow:

Diasovergange i powerpoint præsentation

I dialogboksen kan der vælges, om alle dias skal fremvises. Er du kun interesseret i at vise et udsnit, f.eks. de fem første dias i en præsentationen, kan du vælge at specificere dette under punktet Fra -  I dette eksempel angives Fra 1 til 5.

Herudover kan der også vælges måden, hvorpå præsentationen bliver vist. I gruppen Fremføring af dias kan der vælges mellem manuel fremføring eller tidsindstillet fremføring. Endelig er der også muligheden for at få præsentationen til at køre i en løkke, således at præsentationen begynder forfra, når sidste dias er vist færdigt. Denne indstilling kan få relevans på en fagmesse, hvor der f.eks. skal præsenteres et produkt. Præsentationen kan i dette tilfælde virke som en slags videofilm om produktet. Løkken aktiveres ved at klikke i tjek-boksen ud for punktet Gentag indstil ESC..


Kontakt

For nærmere information, kontakt venligst
Business Solutions Advisor Karsten Mottlau

Evelyn Farlov
Kursuskoordinator

__________

+45 7021 4445
koordinator@peoplenet.dk
Adm. direktør, Claus Friis Pedersen

Katrine Trane
Kursuskoordinator

__________

+45 7021 4445
koordinator@peoplenet.dk