Danish Crown case

Intranet CASE


Opgraderet og optimeret teknologi

Power Apps sikrer effektiv datahåndtering og opdaterede informationsflows

Dansk fødevarevirksomhed får digital løsning til Food festival


Kontakt os og hør mere
Danish Crown intranet case


Manglende it-løsning til fødevaremesse

Danish Crown er en af Danmarks største fødevarevirksomheder med slagteri, salg og produktion af okse- og svinekød. Virksomheden har også stor indflydelse på det internationale marked. Danish Crown har mere end 23.000 ansatte samt flere forskellige datterselskaber, der alle er essentielle spillere indenfor fødevareområdet. 
 
Virksomheden deltager hvert andet år i Anuga messen, som er verden største festival for mad og drikkevarer. I den forbindelse bliver koncernen tilknyttet et restaurantområde, hvori sælgere kan reservere et bord til kundemøder og få serveret mad og drikke fra Danish Crown. Koncernen havde tidligere et it-system, der kunne håndtere reservationer, men systemet manglede generel funktionalitet og trængte til en opdatering.

Behov for informationsflow samt kommunikation mellem sælger og reception

Danish Crown havde behov for en it-løsninger, der kunne håndtere deres reservationer og bordopsætning. Derudover skulle løsningen sende informationer, opdateringer og bekræftelse ud til sælgeren, når de reserverede et bord. Samtidig skulle løsningen også kunne håndtere sletning eller redigering af en bookning. Løsningen skulle tale sammen med en Ipad monteret i køkkenet således, at køkkenpersonalet blev underrettet, når nye bestillinger kom i hus. Derudover var det vigtigt for Danish Crown, at løsningen kunne genbruges til de kommende festivaler.

Skræddersyede Power Apps med tilhørende flow

Med udgangspunkt i kundens krav og behov udviklede PeopleNets konsulenter en skræddersyet Power App med tilhørende flows koblet på SharePoint lister. Via Power Appen 
kunne Danish Crowns personale på messen håndtere bordreservationer, se restaurantens bordplan og samtidig aflyse/ændre eksisterende reservationer. Sælgerne fik tilsendt bekræftelse og opdateringer på deres reservationer samt en reminder om reservationen 30 minutter før. Dette blev afviklet via SMS og mail i stedet for en lap papir, som den tidligere løsning udskrev.  

Derudover udviklede PeopleNets konsulent en Power App til køkkenet således, at der flød en opdateret og hurtig kommunikation mellem værter og køkkenpersonale.  
 
På den måde fik kunden en løsning, der gjorde det nemmere for dem at administrere og håndtere data på messen. Power Appen blev costumized rent designmæssigt således, at den passede til Danish Crowns visuelle identitet.

Danish Crown

Danish Crown
Kommunikativ proces kvalitetssikrer løsning

Udviklingen af løsningen startede med et afklaringsmøde, hvori kunden beskrev deres udfordringer og ønsker til den nye løsning. PeopleNets konsulent fik adgang til den daværende eksisterende løsning samt et indblik i arbejdsgangen. 
 
På baggrund heraf gik konsulenten i gang med udviklingsprocessen og var undervejs i tæt kontakt med kunden samt det personale, som skulle anvende løsningen i praksis. Den tætte kommunikation og fælles sparring sikrede, at løsningen levede op til kundens forventninger, og at der løbende var mulighed for at lave tilpasninger og ønske ny funktionalitet. 
 
Da løsningen var færdig, blev den testet og tilpasset den hardware, som kunden skulle anvende under festivalen.  
 
Afslutningsvis blev løsningen overleveret til kunden.

Varighed: En måneds tid.

Teknologi

Power Apps, Power Automate og SharePoint lister


Vi kan også hjælpe jeres virksomhed


Kontakt en af vores eksperter og hør mere om mulighederne.



Kontaktinformationer

Karsten Mottlau
Business Solutions Advisor