Øget produktivitet med Focus Assist

focus assist

Øg din produktivitet med Focus Assist



Vil du øge din personlige produktivitet?

Ny Windows-funktion, Focus Assist, giver dig bedre vilkår for en effektiv og helt uforstyrret arbejdsgang. Windows' længe ventede opdatering er nu lanceret og kommer med flere effektivitetsfremmende funktioner. 'Focus Assist' er én af de funktioner, som kan være med til at øge din personlige produktivitet.

FOCUS ASSIST
Focus Assist fungerer som en slags "Forstyr Ikke"-funktion, der har til formål at sikre arbejdsro, når du har brug for det. Funktionen sørger for at standse forstyrrende elementer midlertidigt, såsom lyde og notifikationer, for at give dig bedre rammer for koncentration. Du kan vælge at slå funktionen til og fra manuelt, eller tidsindstille Focus Assist, så den automatisk slås fra på et forudbestemt tidspunkt. Når Focus Assist slås fra, får du en oversigt over notifikationer, e-mails og andet, der er kommet, mens funktionen har været slået til. Udvalgte kontakter kan stadig komme i kontakt med dig, selvom Focus Assist er slået til.