Microsoft Teams App

Styr rettighederne for deltagerne på dine Teams møder

Har du oplevet at dine elever har slukket din lyd eller andre elevers lyd? Eller at eleverne tilsyneladende mister forbindelsen til undervisningen undervejs?  

Ønsker du at gennemføre en bedre online undervisning med minimale tekniske problemer, så bør du læse dette for at få mere viden om, hvordan rettigheder i Teams møder påvirker din undervisning.   

De fleste har nok oplevet, at nogen har delt deres skærm, slukket for lyden for andre eller smidt andre ud af et Teams møde på et eller andet tidspunkt igennem tiden. Dette kan være frustrerende især for undervisere, som prøver at holde et flow i deres undervisning. Disse udfordringer stammer oftest fra de rettigheder man har, når man bliver inviteret til et møde.

Når man bliver inviteret til et møde, så har man som udgangspunkt præsentationsvært rettigheder medmindre andet er specificeret. I figuren nedenunder er en oversigt over de rettigheder, som man har som præsentationsvært.

Teams

Listen er ret lang og indeholder rettigheder, som at slå lyden fra andre eller fjerne deltagerne, og er derfor ikke altid ideelt i et virtuelt undervisningslokale eller i større møder. Heldigvis findes der forskellige metoder, hvorved man kan forhindre andre i at tage styringen undervejs.

I denne artikel ser vi på 2 forskellige metoder til, hvordan I holder styr på rettighederne og sikrer, at det er jer, der har kontrollen i mødet. Den første metode er brugbar efter mødet er startet og metode 2 er til før mødet starter.

Inden vi kigger på de to metoder, så lad os kigge på hvilke rettigheder brugerne har uden, at der har fortaget nogle ændringer i rettighederne. Som det ses på billedet, har brugerne mulighed for at ignorere deltageren (slukke for andre deltagers mikrofon) samt fjerne deltagere fra mødet. 

Som vi kan se på billedet, så har brugerne mulighed for at ignorere deltageren (Slukke for andre deltagers mikrofon), samtidig har de også muligheden for, at fjerne deltagere fra mødet. Lad os kigge på, hvordan vi kan forhindre dette.

Metode 1: Undervejs i mødet

Den første metode til at justere rettighederne er undervejs i mødet. Denne mulighed er ideel, hvis du allerede har startet mødet, og der ikke er mange deltagere i mødet. Hvis du har mange deltagere, så vil den næste metode være bedre egnet for dig.

Trin 1: Klik på de tre prikker ud for den deltager du ønsker at give mindre rettigheder.

Trin 2: Gør den ønskede bruger til deltager ved at bruge knappen Gør til deltager.

Trin 3: Når du trykker på Gør til deltager, vil en dialog boks komme frem. Her skal du trykke på Rediger.

Denne handling fjerner deltagerens rettigheder til følgende: Slukke for andres mikrofon, fjerne deltagere fra mødet og sidst men ikke mindst at dele deres skærm. Derved kommer deltagernes mulighed til at se ud som nedenstående.

 Metode 2: Før mødet starter

Har du mange deltagere på mødet, eller ønsker du bare at have styr på rettighederne før mødet, så kan du følge de nedenstående trin til at fjerne deltagernes rettigheder i mødet.

Trin 1: Åben mødeindkaldelsen, enten i Teams eller i din Outlook indbakke. I nedenstående har jeg åbnet mødet direkte i Teams.

Trin 2: Klik på Mødeindstillinger i toppen af indkaldelsen.
Trin 3: Ændre indstillingerne for hvem der kan præsentere til Kun mig.

Trin 4: Klik Gem

Herefter når du deltager i et møde, vil mødedeltagerne fremstå som følgende:

Derved får brugerne følgende rettigheder og kan dermed ikke slukke andres mikrofoner og ej heller smide andre elever ud af mødet.

Du har nu skiftet rettighederne på deltagerne, så de kun har deltager rettigheder. Det betyder, desværre også, at deltagerne ikke kan dele deres skærm og dette ved vi godt ikke er ideelt for mange, derfor vil vi opfordre jer til at gå ind og stemme på denne Microsoft Uservoice, så vi kan få nogle flere rettigheder til underviserne.

 

Uservioce: Flere rettigheder til underviserne
Se alle Teams kurser her!
Rettighederne i Microsoft Teams
Skal du afholde live undervisning for dine elever? Læs mere om at afholde et live event lige her!
Guide til live events!

Seneste nyheder fra PeopleNet om Teams



Teams kurser