Opret et kommunikationswebsted i SharePoint Online

Opret et Kommunikationswebsted i SharePoint Online

Sådan opretter du et Kommunikationswebsted i SharePoint Online:

Start med at logge på din Office 365-bruger.

1. Gå til SharePoint. Dette kan gøres på flere måder:

    • Klik på SharePoint under Apps på startsiden.
    • Klik på App Starter i øvre, venstre hjørne af startsiden . Klik dernæst på SharePoint.

2. Klik på + Opret Websted, som du finder over nyhederne på startsiden.

3. Dialogboksen Opret et websted åbnes. Vælg Kommunikationswebsted, som illustreret forneden.

4. En ny dialogboks åbnes. Vælg imellem de tre tilgængelige designmuligheder i dropdown-menuen i venstre side af dialogboksen, som illustreret forneden.

NB! Uanset hvilket design du vælger, vil du kunne tilføje, fjerne eller flytte rundt på webdele, som ønsket.

  • Emne: Brug dette design, hvis du skal dele en masse oplysninger såsom nyheder, begivenheder og andet indhold.

  • Fremhæv: Brug dette design til at fremvise et produkt, et team eller en begivenhed ved hjælp af fotografier eller billeder.

  • Tom: Start med et tomt websted, og sæt hurtigt og nemt liv i dit eget design.

5. Giv dit nye Kommunikationswebsted et navn under Navn på websted. Samtidig vil der oprettes en webstedsadresse ud fra det givne navn, og du vil kunne se om adressen er tilgængelig.

6. Tilføj en beskrivelse under Beskrivelse af websted, for at gøre folk opmærksomme på webstedets formål.

7. Afslut ved at klikke på Udfør. Vent mens webstedet oprettes.

NB! Når du opretter et Kommunikationswebsted, vil webstedet automatisk tilføjes til listen over de websteder du følger, som kan ses på SharePoint-forsiden i venstremarginen. Herved kan du nemt finde webstedet igen.

I øvre højre hjørne af webstedet, vil du desuden kunne se at du følger det. Klik blot på stjernen for at stoppe med at følge webstedet.

 

 


Se alle vores SharePoint Online kurser

Seneste SharePoint posts


Se alle SharePoint Online kurser

SharePoint Online kurser