Modern SharePoint nyheder

Gå ikke glip af ny viden

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Udgivet den: 7. juni 2019
Opdateret den: 1. november 2021

Kategori(er): 

#Nyheder
#SharePoint

3 SharePoint nyheder vi glæder os til

SharePoint og Microsoft Teams: ny Filoplevelse
Håndter filer i Teams med samme kraft som i sharePoint. Med den nye filoplevelse kommer du til at kunne tilføje og håndtere custom kolonner, ligesom du vil komme til at kunne sortere og filtrere filer med custom visninger. Herudover vil du kunne trigge workflows og synkronisere filer til din PC eller Mac.

SharePoint organisationsnyheder: audience targeting
Nu kommer du til bedre at kunne definere, hvilke sider og nyheder, som dine brugere skal se. Du vil således kunne præsentere den enkelte bruger for det, du måtte ønske at vise dem. Dette kan du snart gøre mere centralt uden at skulle oprette målgruppe-specifikke sites.

SharePoint hubs begrænsning hævet til 2000
Antallet af sites, som er og kan tilknyttes et SharePoint Hub bliver snart hævet til 2000.

Modern SharePoint - Pages

Drag and Drop funktion
Der er nu en Drag and Drop funktion, som gør det muligt at trække og slippe indhold præcis dér, hvor du synes det skal være på en side. Det smarte ved dette er, at der samtidig automatisk oprettes den korrekte webpart til det indhold, som du trækker ind og slipper et givent sted på siden. Træk f.eks. et dokument ind på siden og se SharePoint opsætte det i en webdel automatisk.

Fortryd-funktion i båndet
I båndet er der nu en fortryd-funktion, som gør det muligt at fortryde den seneste handling. Det er f.eks. nyttigt, hvis man er kommet til at slette en webpart eller en hel sektion.

Gem som skabelon ved publicering
Nu kan du gemme en side som skabelon allerede når du publicerer siden. Det er smart og tidsbesparende for redaktører og er med til at gøre det hurtigt og effektivt at igangsætte retningslinjer for layout mv.

Duplikér sektioner og webparts
Der er kommet en ny knap, som gør det muligt at duplikere hele sektioner og webparts med bare et enkelt klik. Det er en rigtig god nyhed, som virkelig sparer os for meget tid. F.eks. kan man som redaktør ofte have brug for at genanvende en sektion og blot redigere små dele af den. Det kan man nu gøre enormt hurtigt og effektivt.

CSWP er tilbage - angiv brugdefinerede forespørgsler i Highlighted Content webdelen
Vi har nu mulighed for at angive brugdefinerede forespørgsler i Highlighted Content webdelen. Det giver redaktørerne mulighed for at vise indhold der overholder kompleks forretningslogik. Vis f.eks. alle dokumenter fra Marketingsafdelingen, inden for de seneste 14 dage. (CSWP is back betyder at det en funktionalitet som vi tidligere havde i webdelen Content Search Web Part – som ikke er i modern)

Forbind specifikke webdele med de nye Connected web parts
De nye Connected web parts gør det muligt at forbinde specifikke webdele. Man kan f.eks. have en dokumentviser i den ene side og liste visning i den anden side og så forbinde dem. Herefter kan ved klik på et dokument i listevisningen få vist hele dokumentets indhold i dokumentviseren..

Modern SharePoint - News

Bestem selv antal nyheder
Yes. Nu kan du selv afgøre, hvor mange nyheder du vil have vist.

Bestem selv visning og format af nyheder
Nu kan du selv vælge hvilke nyheder, der skal vises hvor, og frit placere dem i små og store tiles.

Avanceret filtrering af nyheder
Med avanceret filtrering kan du nu filtrere visning af nyheder endnu bedre. Du kan eksempelvis vælge kun at vise nyheder, som indeholder et specifikt ord. Det gør det enkelt at målrette nyheder og mindske støj, når man ønsker, at et særligt område eller emne skal have opmærksomhed.

Ny ’Recommandations’ Webpart
Med den nye ’Recommandations’ Webpart kan du nu få relaterede nyheder vist i bunden af en nyhedside. Denne webpart vil faktisk placeres automatisk og kræver, at du deaktiverer den, hvis du ikke ønsker, at relaterede nyheder skal vises.

Følg os på

Brug for mere information?

Så ta' fat i Claus eller en af vores andre flinke medarbejdere.

Image

Claus Friis Pedersen

Partner og CEO