Målsøgning Excel - Guide

Målsøgning Excel – guide

Målsøgning Excel

Excel Målsøgning kan bruges når du kender det ønskede resultat, men ikke inputværdien i den formel, der bestemmer resultatet. Hvis du f.eks. ved hvilket overskud der gerne skal opnås, men ikke ved hvad omsætningen skal være for at opnå dette overskud, kan du med fordel anvende målsøgning.

Hvis du f.eks. skal købe et hus og har lavet en ydelses beregning som denne:

Målsøgning Excel - Ydelses beregning hus

...kunne det være, du fandt ud af, at huset er for dyrt, men hvad må huset koste, hvis ydelsen ikke må overstige 8.000 kr. ?

I stedet for at prøve sig frem, kan du her anvende Målsøgning. For at aktivere målsøgningen vælges Funktioner, Målsøgning... og denne dialogboks kommer frem:

Målsøgning Excel - Celle

Dialogboksen udfyldes således:

Angiv celle: Her angives den celle, der skal målsøges på. Som standard viser Excel den aktive celle. Er cellen en anden, kan du enten skrive cellereferencen i feltet eller placere tekstmarkøren i feltet og derefter markere cellen der skal målsøges på. Er denne celle navngivet, kan navnet skrives i stedet.

Til værdi: Indtast den værdi der skal findes. Der kan ikke angives cellereferencer i dette felt.

Ved ændring af celle: Her angives referencen til den celle Excel må ændre, for at opnå den ønskede værdi, i cellen der er angivet i Angiv celle:. Cellen skal indgå i den formel der er angivet i Angiv celle:.

Når alle felter er udfyldt, klikkes på OK, og såfremt excel har fundet en løsning, kommer følgende frem:

Målsøgning - Målsøgningsstatus

Klikkes på OK, erstattes de oprindelige værdier med de værdier Målsøgning har fundet. Klikkes på Annuller, annulleres målsøgningen, og de oprindelige værdier bevares.

.


Se alle vores Excel videregående kurser

Seneste Excel posts


Målsætning ExcelSe alle Excel videregående kurser

Bliv god til Excel med et af PeopleNets mange Excel kurser