GUIDE: Excel funktionen YDELSE – ydelsen på et lån

Excel funktionen YDELSE – ydelsen på et lån


Funktionen YDELSE udregner den periodiske ydelse for en annuitet. Et annuitetslån afvikles således, at ydelsen er konstant i alle perioder (ydelse =  rente + afdrag), hvorimod rente og afdrag er forskellige afhængig af hvilken periode man befinder sig (rentedelen vil være faldende og afdragsdelen vil være stigende).

I det følgende eksempel ønskes en beregning på, hvad den kvartalsmæssige ydelse vil være på et huslån, hvis huset koster 2.500.000 kr., renten er 3% p.a. og lånet skal finansieres over 30 år.

Først indtastes følgende i Excel:

Marker den celle hvor resultatet af funktionen skal vises (celle B6, i ovenstående eksempel).
Da vi på nuværende tidspunkt ikke kender argumenterne til funktionen YDELSE, vælges guiden funktion. Denne kan vælges på følgende måder:

  • I FORMLER-fanen, funktionsbiblioteket Finansiel og funktionen YDELSE:
  • Knappen Indsæt funktion ved siden af formularlinjen:
  • Genvejstasten Shift+F3.

Når guiden er aktiveret fremkommer først en dialogboks som denne:

Det eneste der skal tages stilling til på dette trin, er funktionens navn, i dette tilfælde skal funktionen YDELSE findes. Som det ses er der mulighed for at vælge, hvilken kategori den ønskede funktion tilhører. Klikker man for eksempel på kategorien Finansiel, vises alle de funktioner, der tilhører kategorien (og herunder også den funktion vi skal bruge, nemlig YDELSE).

Hvis man er i tvivl om, hvilken kategori en funktion tilhører, kan kategorien Alle vælges, og man vil få en liste med alle funktioner, opstillet i alfabetisk rækkefølge. Under kategorien Senest anvendt, vises de 10 sidst anvendte funktioner.

Når den rigtige funktion er valgt, klikkes på OK, og man kommer nu ind i guidens trin to, hvor man skal angive de argumenter, som er relevante for den valgte funktion.

Med funktionen YDELSE vil dialogboksen se således ud:

Argumenterne kan være en fast værdi, en cellereference eller en anden funktion (indlejret funktion). Bemærk at nogle af argumenterne er skrevet med fed skrift. I disse felter er det nødvendigt at angive en værdi eller reference for at kunne udføre beregningen, hvorimod de argumenter der ikke er skrevet med fed skrift kun skal udfyldes hvis standardfunktionen ikke ønskes brugt (funktionen kan også beregne den terminsmæssige indbetaling til en opsparing).

Forklaring af argumenterne til funktionen YDELSE:

Rente:      Her indtastes renten pr. ydelsesperiode. Da den rente der er angivet i celle B2 er p.a., skal denne værdi divideres med antallet af ydelser pr. år, angivet i celle B3.

Nper:       Her indtastes det antal ydelser der skal betales i lånets løbetid. I dette tilfælde vil det sige antal år (angivet i celle B4) gange antal ydelser pr. år (angivet i celle B3).

Nv:           Nutidsværdi, svarer for et annuitetslån til hovedstolen, altså det lånte beløb (i dette tilfælde angivet i celle B1).

Fv:           Valgfri. Fremtidsværdi, er den værdi man ønsker lånet skal have efter at det bestemte antal ydelser er betalt. FV vil normalt være nul, men kan være en anden værdi. Hvis der ikke indtastes en værdi i dette felt vil Excel indsætte standardværdien 0.

Type:        Valgfri. Type afgør om afdrag betales i starten eller i slutningen af en periode. Hvis type er 0, eller udelades, beregnes funktionen som om betalingen foregår i slutningen af perioden. Foregår betalingen i starten af perioden, sættes type til 1, dette har stor betydning for renteberegningen.

Når alle argumenter er anført klikkes på OK, og resultatet vil være som dette:

Bemærk at ydelsen er negativ, ønsker man at ydelsen skal være et positivt tal, kan man enten ændre hovedstolen til at være negativ, eller sætte et minustegn foran funktionen, så den kommer til at se således ud:

=-YDELSE(B2/B3;B3*B4;B1)

En god idé er at anvende navngivne celler (se side 9) og anvende dem som argumenter i funktionen. Dette vil ofte gøre funktionerne mere læsbare. Eksempelvis:

=YDELSE(RentePA/TerminerPrÅr;Løbetid*TerminerPrÅr;Lån)

Ud over læsbarheden har navngivningen (eller anvendelse af absolutte referencer) også betydning ved en eventuel kopiering af funktionerne.


Gå til Excel kurser
Se flere guides, tips & tricks