Fleksible sektioner i SharePoint tager dit indhold til nye højder

Fra februar til april udrulles en ny opdatering i SharePoint Online. Mange brugere kan nu se frem til mere fleksible sektioner, som gør det muligt at skræddersy og opbygge SharePoint sider og nyheder på en helt ny måde.

I det følgende ser vi nærmere på hvad man kan med fleksible sektioner, hvordan de skaber værdi og hvilke gode overvejelser du kan gøre dig i forhold til at udnytte den nye opdatering i din indholdsproduktion.

5. marts 2025

Om forfatteren

Julie har arbejdet med markedsføring af vores konsulentydelser i mere end 6 år. Hun har et stort kendskab til vores projekter, services og ydelser.

Julie - Digital Marketing Manager

Tilmeld nyhedsbrev

Følg med i vores nyheder, events og webinarer.

Hvad er fleksible sektioner i SharePoint?

Fleksible sektioner i SharePoint gør det ganske enkelt lettere at være mere kreativ i forhold til at bygge sider eller dele nyheder. Arbejder du til daglig med indholdsproduktion, så ved du, hvor stor en betydning layout har for indholdets ”look and feel”.

Fleksible sektioner er en ny type af sektioner, som du kan tilføje til dine sider eller nyheder. Modsat kolonnebaserede sektioner, kan du med de nye sektioner:

  • Ændre størrelse og flytte forskellige webdele frit, hvilket betyder, at du ikke længere er begrænset af faste kolonner.
  • Blande layouts (fleksible og kolonne sektioner) for at skabe unikke designs.
  • Få nye sektionstemplates, som er en kombination af fleksible og kolonnebaserede sektioner med eksempelindhold, så du undgår at starte fra nul.
  • Skabe dynamiske layouts uden begrænsninger.
  • Justere dine webdele mere præcist ved hjælp af gittermønstre og justeringsværktøjer.

Spørger man Business Solutions Advisor, Karsten Mottlau, som har arbejdet med SharePoint intranet i mere end 10 år, er han positiv over for de ny muligheder:

”I 'gamle dage' kunne vi udvikle designs, der fik SharePoint til at ligne en Ferrari, men de muligheder forsvandt med Modern Experience. Det seneste år er SharePoint Online kommet med fine grafiske funktioner.

Med de nye fleksible sektioner, billeder i sektioner, muligheden for at bruge kundens egne fonte og meget mere kan vi sammen med kunden gøre SharePoint-intranettet visuelt lækkert uden brug af kode.”
 
De nye sektioner skaber dermed en større mulighed for at kombinere fleksibilitet med et professionelt udtryk, uden brug af avanceret kodning. Det kan samtidig være med til at engagere og inspirere brugerne endnu mere.

Fleksible sektioner i SharePoint giver dig nye muligheder for at organisere dit indhold.

Hvordan skaber fleksible sektioner værdi?

Tidligere har SharePoint layouts og designs været en smule begrænset i forhold til at opbygge et mere visuelt udtryk, og det har ikke været muligt at bruge hele fladen. Det har skabt meget ensartede opbygninger af siderne, og gjort det kedeligt, uinteressant og lidt for ”standard”.

Med de nye sektioner åbner det muligheden for at skabe et mere professionelt og kreativt udtryk, når du skal formidle nyheder, praktiske informationer eller andet relevant indhold.

Samtidig kan du i højere grad inddrage din virksomheds/brands visuelle identitet og skabe en større sammenhæng og genkendelighed for brugerne i dit digitale centrum. Dette kan klart være med til at udbrede den visuelle identitet og gøre intranettet mere til ”sit eget”.

Dog gør Karsten Mottlau opmærksom på, at det også kan føre nogle udfordringer med sig, fordi der nu er uendeligt mange muligheder for design og layout.

Sektioner i SharePoint kan se således ud

Best practice for brugen af fleksible sektioner

Selvom kreativitet, visuel identitet og større fokus på digital branding er en kæmpe fordel, følger der også nogle problemstillinger med den nye måde at tilgå og opbygge sektioner på.
 
Det kan blandt andet være inkonsistente designs, fordi flere designmuligheder per definition skaber rod. Hvis flere afdelinger kan skabe deres eget indhold, kan det give et uensartet udtryk på tværs af intranettet – og det styrker ikke den visuelle identitet.

Det stiller også krav til at man ved, hvordan man laver et responsivt design, der ”virker” på forskellige enheder, så brugervenligheden ikke svækkes.

Derfor er vores anbefaling, at du gør følgende i forhold til brugen af de fleksible sektioner:

  • Udarbejder klare retningslinjer for, hvordan designs/layouts opbygges, herunder med fokus på billeder, farver og fonte.

  • Evt. Inddrager en UX-designer eller grafisk designer, som kan give feedback eller sparring på, hvordan du opbygger intuitive og lette designs at navigere i.

  • Sammensætter en række skabeloner som er funderet i fleksible sektioner, så en designprofil skabes. 

Fleksible sektioner bliver ifølge Microsoft rullet ud i løbet af februar og marts 2025 og fungerer både på desktop og mobile enheder. 3-parts produkter kan nemt integreres i de fleksible sektioner, hvis de er bygget i SharePoint Framework (SPFx).
 
Har du spørgsmål til fleksible sektioner eller SharePoint intranet generelt, så kan du kontakte Karsten Mottlau på tlf. +45 2012 9515 eller på kmo@peoplenet.dk og høre mere.