Er du en af vores nye Microsoft 365 Specialister?
Leder du efter en spændende og udfordrende stilling, hvor du får kundeansvar samt mulighed for at udvikle dine faglige kompetencer inden for Microsoft 365 og Cloud teknologi?
PeopleNet A/S søger to Microsoft 365 Specialister, der brænder for at transformere teknologiens muligheder til konkrete løsninger.
Vi sørger for, at du får et bredt og dybt indblik i Microsoft 365 tjenesterne og deres samspil gennem vores Academy program. Du bliver ansvarlig for kommunikationen med udvalgte kunder, og du kommer til selvstændigt at implementere løsninger baseret på standard Microsoft 365 funktionalitet. Du bliver også bindeled mellem vores udviklere og kunder i den tekniske design- og implementeringsproces.
Dine opgaver indbefatter:
- Rådgivning og vejledning
- Workshops
- Implementere løsninger på tværs af tjenester
- Projektkoordinering med udviklere og andre specialister
- Adoption/træning
- Presales
Ansvar
Du bliver ansvarlig for, at vores kunder får størst muligt udbytte af deres Microsoft 365/cloud investering. Du bliver deres ”trusted advisor” og skal proaktivt sørge for, at kunderne optimerer brugen af Microsoft 365 i forhold til deres forretningsbehov. Du bliver adoptionsansvarlig for de løsninger som implementeres.
Din profil
- Vi forventer, at du som minimum har en bachelor grad
- Du brænder for Microsoft 365 platformen
- Du er en god formidler og er positiv, troværdig, struktureret og imødekommende
- Du kan arbejde selvstændigt såvel som i teams
- Du tager ansvar og initiativ
Om PeopleNet
Videndeling og kompetenceudvikling er PeopleNets væsentligste fokusområder. Vi blev etableret i 2002 og er en af Danmarks førende kursus- og konsulentvirksomheder inden for vores felt.
I vores konsulentvirksomhed, PeopleNet Consulting A/S, fokuserer vi primært på cloud transformation inden for Microsoft 365, specielt SharePoint og Power platformen. herunder rådgivning, udvikling, support, implementering og opgradering.
Vores kursusvirksomhed, PeopleNet Academy A/S, har siden 2002 afholdt mere end 10.000 kurser samt uddannet over 47.000 kursister i brugen af Microsoft 365, SharePoint og Office.
Desuden har vi lavet vores egenudviklede løsning, 365connect, som er et responsivt, fleksibelt og modulopbygget intranet, baseret på SharePoint og Microsoft 365.