
Teams kursus - Brug Teams effektivt
På vores Teams kursus lægger du fundamentet for at arbejde effektivt og navigere problemfrit. Du får kompetencerne til at strømline din profesionelle kommunikation, organisere din projekter efter best practise og samarbejde flydende.
Du får en grundlæggende introduktion til Teams brugergrænseflade og generelle arbejdsområder. Du lærer, hvordan du opretter teams, tilføjer medlemmer samt hvilke rettigheder, du har som ejer af et team.
Du bliver introduceret til, hvordan du bruger chatten mest optimalt, modtager opkald og systematisere dine kontakter. Du får også kendskab til, hvordan du bruger kanaler og faner og arbejder med fildeling.
Du får kompetencer til at planlægge og afholde produktive online møder, vise præsentationer under møder, og hvordan du kan bruge live-møder i din organisation.
Kurset er bygget op efter en praktisk, metodisk og teoretisk gennemgang af Teams, som sikrer, at du får hands-on læring med forskelige opgaver og øvelser, som kan overføres direkte til din hverdag.
Praktisk information
København, Aarhus og online
4.000 DKK ekskl. moms
Egnet til begyndere
Dit udbytte
Her er hvad du kan forvente at opnå, ved at deltage på Teams kurset:
Grundforståelse af Microsoft Teams: Du får en introduktion til, hvad Microsoft Teams er, og hvorfor det er et værdifuldt værktøj til samarbejde og kommunikation i organisationer. Du lærer at oprette nye Teams, tilføje ejere og medlemmer samt administrere dem effektivt for bedre samarbejde.
Chat-, møde-, og kanalkommunikation: Du bliver fortrolig med at chatte, modtage og foretage opkald, deltage i samtaler med video og lyd samt dele filer i private samtaler. Du får styr på, hvordan du opretter og organiserer kanaler, tilføjer faner og tilpasser indstillinger, så de passer til dit teams arbejdsprocesser.
Møder og præsentationer: Du vil kunne oprette og deltage i møder, ændre mødelayout, samt holde præsentationer og oprette live-møder.
Organisation og kontakter: Du lærer at administrere dine kontakter og organisere dem effektivt, så din kontaktbog altid er ajour.
Integrering med andre værktøjer: Du får indsigt i, hvordan du tilføjer forbindelser og tabs fra online services som Twitter eller Yammer, og hvordan du kan bruge Planner og Forms i Teams.
Målgruppe
Kurset henvender sig til dig, som har et Microsoft 365 abonnement, og som ønsker at bruge Microsoft Teams i sin hverdag effektivt og efter best practise.
Forudsætninger
Det vil være en fordel, hvor du allerede har brugerkendskab til Microsoft 365 samt Microsoft 365 Groups. Dette er dog ikke et krav for at kunne deltage på kurset.
Kursusindhold
Kurset er opdelt i korte lektioner, hvor du får tid til at løse praktiske hverdagsopgaver med Microsoft Teams. På kurset gennemgås følgende indhold:
- Hvad er Microsoft Teams?
- Hvorfor benytte Teams?
- Opret et nyt Team
- Tilføj ejere og medlemmer til dit Team
Undervisningens opbygning
Undervisningen fungerer som en veksel mellem teori og praksis.
Det betyder, at underviseren gennemgår forskellige formler/funktioner eller arbejdsgange, hvorefter du selv bliver stillet opgaver eller øvelser indenfor samme område, som du skal løse. På denne måde sikrer vi, at du ikke blot forstår funktionerne, men også kan anvende dem effektivt i dit daglige arbejde.
Der vil desuden være regelmæssige pauser undervejs i undervisningen. Her har du også mulighed for at få hjælp til konkrete udfordringer eller opgaver, du sidder med til dagligt i forhold til Teams.
Videre forløb
Er du interesseret i at lære endnu mere om Teams, og om hvordan du administrerer og vedligeholder dine teams, så anbefaler vores undervisere, at du fortætter på Teams Administrator efter dette kursus.
Mød vores instruktører

Claus Erichsen

Jacob Noltensmeier
Jacob er specialist i Microsoft Teams, SharePoint og AI. Jacob er en meget engageret underviser, og han er altid bekendt med de nyeste features og opdateringer fra Microsoft.

Vi skaber det Teams kursus, du har brug for
Kan du ikke finde præcis det Teams kursus, som du har brug for, skræddersyer vi det til dig. Kontakt os i dag og få det kompetence løft i Teams, som gør dig stærkere i hverdagen.

Flere kurser fra PeopleNet
Vi tilbyder mange flere kurser. Bliv inspireret nedenunder, og find det kursus, der passer dig.










