Office 365 – Personlig Produktivitet

PeopleNet Topbanner

Office 365 – PERSONLIG PRODUKTIVITET

 

Book nu
Vælg dato og sted

Passer ingen af datoerne dig? Kontakt os og vi finder en løsning.

12-11-2018

Aarhus

11-12-2018

København

19-12-2018

Aarhus

 

Tidspunkt og varighed
kl. 08:30 – 16:00
1 dage

Sted
Vælg dit kursussted enten i København eller Aarhus
op under Book nu

Pris
Kr. 3.500,- eksl. moms

Kontakt
+45 70 21 44 45
info@peoplenet.dk

Office 365 – PERSONLIG PRODUKTIVITET

Målsætning

På dette kursus fokuseres der på din personlige produktivitet i en digital arbejdsdag. Office 365 tilbyder en lang række spændende funktioner og tjenester, der giver brugere mulighed for at optimere kommunikation, samarbejde, organisering og meget mere. Målet med dette kursus er at klæde dig på til at anvende Office 365 til din fordel, med henblik på at opnå overskud og øget produktivitet i arbejdsdagen.

Efter kurset behersker du de centrale brugerrelevante funktioner i Office 365.
Det er vigtigt at kunne omsætte teori til praksis. Under kurset opretter vi derfor en Office 365 “sandkasse”, hvor du vil have mulighed for at prøve kræfter med tjenesterne under kurset. Du vil have adgang til sandkassen i 30 dage efter kurset.
Hvis du medbringer din mobiltelefon og/eller tablet på kurset, vil du få lejlighed til at installere en række nyttige Office 365-apps.

Målgruppe

Kurset er til dig, der ønsker at gøre arbejdsdagen mere effektiv. Dette kan både være når det drejer sig om at anvende mails, dele dokumenter, søge kolleger, opsætte møder, dele inspiration og ideer – både på arbejdet, hjemme og på farten.

Generelt for kurset

Forud for din deltagelse i vores kurser, er du meget velkommen til at kontakte os og vi hjælper dig med at finde det helt rigtige kursus til dine behov. Vores undervisere er specialister med mange års erfaring, der holder sig fagligt opdateret, og udover den praktiske gennemførelse af kompetenceudvikling, kan de kan derfor tilbyde kyndig konsulentbistand.
På kurserne anvender vi både undervisningsmateriale samt cases, således at der er en vekselvirkning mellem teori og praktisk træning for at opnå et optimalt udbytte, der er meningsfyldt for dig som deltagende. Af denne årsag er der rig mulighed for at arbejde med relevante tjenester og funktioner i løbet af dagen, ligesom at spørgsmål er velkomne.
Kurset inkluderer fuld forplejning bestående af lækker morgenmad og frokost på en nærliggende restaurant. I løbet af dagen har du mulighed for at tanke op med kaffe, te, vand, sodavand, frugt og andre snacks.
Du får et certifikat med bevis på dine nye kvalifikationer efter kursets afslutning.
Hvis du skulle have spørgsmål til de emner der er blevet gennemgået på dit kursus, er du velkommen til at kontakte underviseren derefter.

Indhold


Introduktion til Office 365

Kurset introduceres med en gennemgang af Office 365, herunder muligheder, tjenester og termer. Herefter gennemgås en række udvalgte applikationer og deres funktioner. Undervejs tilsigtes at skabe en forståelse af samspillet mellem funktionerne i Office 365. På kurset opnår du desuden kendskab til hvorledes du kan arbejde effektivt på farten ved hjælp af de værktøjer Office 365 stiller til rådighed. Resultatet heraf er at mindske unødvendigt tidsforbrug hvilket øger arbejdsglæden og samtidig øger din produktivt i det daglige arbejde.

Kursets indhold
• Få overblikket over Office 365
• Gennemgang af relevante Office 365 applikationer*.
• Samspil mellem funktionerne i Office 365, som gør dit arbejde mere produktivt
• Adgang via diverse enheder (PC, Mac, ChromeBook, tablet (iOS & Android), telefon)
• Online i forhold til offline adgang til Office-produkterne
*Følgende Office 365 applikationer, vil blive gennemgået på kurset:
• OneDrive
• OneNote
• Outlook
• Planner
• Skype for Business
• Office

Få overblikket over Office 365

Indledningsvist vil du blive introduceret for de tjenester der udgør Office 365, og ikke mindst hvilke tjenester du har adgang til med din pakke. Formålet med at give dig et overblik over programmerne er at klæde dig på til kurset og din videre brug efter kursets afslutning.

Gennemgang af relevante Office 365 applikationer

OneDrive
Vi gennemgår OneDrive og de mest brugervenlige funktioner for, at du kan gemme dine personlige billeder og dokumenter, herunder:
• Strukturering af indhold
• Synkronisering
• Deling med interne og eksterne kontakter

OneNote
• Oprettelse af notesbøger, sektioner og sider
• Gem i dit OneDrive
• Del din notesbog
• Træk filer og web-tekst ind
• OCR-scanning

Outlook
• Få styr på din indgående post ved hjælp af Flows og fokuseret indbakke
• Forbind med OneDrive
o Hente filer fra skyen
o Vedhæfte filer eller links?
• Forbind kalenderaftaler med OneNote

Planner
Du lærer at oprette nye planer, organisere og tildele opgaver, dele filer, chatte om det, du arbejder på, og få opdateringer, om hvordan det skrider frem.

Skype for Business
Skype er et effektivt værktøj til at skabe personlige tidsbesparelser. Vi fokuserer især på Skypes chatfunktion, som anvendes til at opnå straksafklaringer, samt på små tips og tricks såsom hvordan du kan tage noter mens du har en Skype for Business samtale i gang.
Office

Der gennemgås fælles funktioner i Office:
• Backstagevisning
• Kommandobånd og faner
• Værktøjslinjen Hurtig adgang
• Arbejd i skyen med OneDrive
• Smarte opslag
• Fortæl mig, hvad du vil gøre

Der vil endvidere gennemgås relevante funktioner, der er særskilte for f.eks. Word, Excel eller PowerPoint af hensyn til deltagernes behov.
Derudover vil vi gennemgå online i forhold til offline adgang til Office-produkterne.

Samspil mellem funktionerne

Dette punkt på dagsordenen vil indtræde løbende. Fokus vil være på hvordan du som bruger, øger din effektivitet ved at anvende forskellige Office 365-tjenester i samspil med hinanden.
Dette kan f.eks. være at vedhæfte et dokument i en mail, sendt via Outlook, som et OneDrive link, så modtageren løbende og automatisk kan se de ændringer du foretager.

Forudsætninger

Det er en fordel, hvis du allerede har arbejdet med Office pakken.

PeopleNet anbefaler, at du tager kurset: Office 365 – Lær at arbejde som en smartworker. Læs mere her. 

Varighed

1 dag

Office 365 kursusformer

PeopleNet Academy udbyder forskellige kurserformer for bedst muligt at matche dit eller din virksomheds behov. Vi holder dagligt åbne kurser og firmakurser i vores kursuscenter eller hos kunden. Kurserne tager udgangspunkt i vores standardmateriale eller i firmatilpasset materiale, hvilket er nyttigt i forbindelse med udrulning af nyt system eller ny version i en større organisation, hvor mange brugere skal uddannes på samme tid. Forneden ser du tre af de tilbudte kursusformer. Hos PeopleNet Academy er nøgleordet fleksibilitet og derfor udbyder vi flere slags kursusformer. Mangler du information eller har spørgsmål til et skræddersyede Office 365 kursus, er du velkommen til at kontakte os.

Åbne kurser

På åbne Office 365 kurser kan alle tilmelde sig. Du vil møde deltagere fra forskellige virksomheder og organisationer på et åbent Office 365 kursus. Tilmelding kan forgå via vores hjemmeside. Det er vigtigt at du læser forudsætninger for kurset igennem, så vi sikrer, at alle kursister har samme udgangspunkt ved kursusstart. På de åbne kurser får du mulighed for at udbygge dit netværk og dele viden og erfaring med personer på tværs af brancher, hvis arbejdsopgaver ligner dine. Vores åbne Office 365 kurser afholdes løbende, men kontakt os hvis du ikke finder et kursustidspunkt der passer, så finder vi en kursusdag sammen

Firmakurser

Har I brug for at uddanne flere medarbejdere fra samme virksomhed, f.eks. ved nyansættelser, i forbindelse med en opgradering til Office 365, eller blot fordi I skal i gang med et nyt arbejdsområde, er det ofte en god idé at få medarbejderne samlet på samme hold/samme kursusforløb.

PeopleNet ser mange fordele i at samle medarbejderne på særlige firmakurser. Ved at vælge et eller flere firmahold opnår I:

  • Ensartet forløb for alle medarbejdere
  • Mulighed for tilpasset materiale og forløb
  • Kurser, der kan tage udgangspunkt i aktuelle udfordringer
  • Kurser à 1 til flere dages varighed, der henvender sig til alle niveauer
  • Kursusforløb, der kan tilpasses med flere undervisningsformer og eksempelvis afsluttes med opfølgningswebinar
  • Tidspunkt og undervisningssted aftales individuelt
  • Kurserne kan afholdes hos os eller hos jer
  • Effektmåling, elektronisk evalueringssystem og løbende opfølgning
  • Mulighed for online community på kundens intranet med adgang til vejledninger, selvstudiemateriale, videndeling mv.
  • Alle kurser kan afholdes på dansk eller engelsk
  • Kursusmateriale kan hentes og printes af kursisterne eller leveres trykt af PeopleNet
  • Prisen kan blive yderst attraktiv med 4 eller flere kursister på holdet.
  • Vi tilbyder derudover individuel fakturering på firmahold.
  • En eller to faste undervisere, som kender virksomhedens systemer og politikker.
  • Tæt samarbejde med kunden og indgående kendskab til forretningen giver effektiv og brugbar uddannelse af brugerne.

PeopleNet har gennem en årrække afviklet firmakurser i mange forskellige virksomheder, ligesom vi er fast leverandør af Microsoft-kurser til kunder som f.eks. Københavns Kommune, Coloplast, Forsvaret og Ørsted. Kurserne afholdes både i vores kursuscentre og hos kunden. Når man skal afholde mange firmakurser, er det vigtigt at have et indgående kendskab til forretningen, til interne it-værktøjer og til virksomhedens forskellige arbejdsgange. Kontakt os og vi kan hjælpe med at rådgive jer til at få mest muligt ud af jeres uddannelsesbudget.

Ene-undervisning

Hos PeopleNet Academy tilbyder vi også ene-undervisning eller “sidemandsoplæring” i Office 365. Dette Office 365 kursus kan ske enten hos os eller onsite i dit firma. Denne kursusform er særligt velegnet til nye medarbejdere, eller andre der skal opkvalificere sine Office 365-kompetencer.