Junior frontend-udviklere søges (Studiejob)

Junior frontend-udviklere søges (Studiejob)

It-konsulentvirksomheden, PeopleNet A/S, søger studentermedhjælpere, der brænder for frontend-udvikling samt de nyeste it-teknologier.  

Om stillingen

Stillingen er på ca. 15 timer om ugen, hvor der naturligvis tages hensyn til travle eksamensperioder. Der vil tilmed være mulighed for at arbejde om aftenen og i weekender.

Som frontend-udvikler, bliver du en del af et team af erfarne konsulenter samt senior- og juniorudviklere. Opgaverne vil typisk være projektorienterede, og vil derfor variere i indhold og kompleksitet. Der vil ligeledes forekomme support-, drift- samt vedligeholdelsesopgaver.

Medarbejderudvikling tages seriøst hos PeopleNet, og udover den faglige sparring dine kommende kollegaer vil kunne tilbyde, får du desuden mulighed for at opkvalificere dine kompetencer gennem relevante kurser, konferencer mm.

Du vil blive tilknyttet vores hovedkontor i København, der er beliggende på Gråbrødre Torv, ca. 5 minutters gang fra Nørreport Station. I København er vi ca. 25 medarbejdere i alle aldre, med forskellige faglige baggrunde.

Om dig

Vi forestiller os at du er i gang med en relevant videregående uddannelse. PeopleNet arbejder intenst med Office 365 og tilhørende teknologier og det forventes derfor at du har udviklingserfaring med HTML, CSS, JavaScript, NPM, Gulp og Git. Erhvervserfaring er en fordel, men ikke et krav. Det forventes dog, at du har en naturlig nysgerrighed for teknologi, samt at du stræber efter at skabe den optimale brugeroplevelse.

Da du vil indgå i et team af senior- og juniorudviklere, i tæt samarbejde og sparring, er det et krav at du taler dansk.

Om PeopleNet

Videndeling og kompetenceudvikling er PeopleNets væsentligste fokusområder. Vi blev etableret i 2002 og er en af Danmarks førende kursus- og konsulentvirksomheder inden for vores felt.

Vores kursusvirksomhed, PeopleNet Academy, har siden 2002 afholdt mere end 10.000 kurser samt uddannet over 47.000 kursister i brugen af Microsoft SharePoint og Office. I vores konsulentvirksomhed, PeopleNet Consulting, er vi specialister i at løse SharePoint-, Office 365-, Nintex- samt Sharegate-opgaver, herunder rådgivning, udvikling, support, implementering og opgradering. Vores nyeste produkt hedder PeopleIntraNet, og er et responsivt, fleksibelt og enkelt intranet, bygget på SharePoint og Office 365.

Ønsker du at vide mere, kan du besøge peoplenet-consulting.dk, peopleintranet.dk og peoplenet.dk.

Ansøgning

Send os dit CV eller et link til din LinkedIn-profil. Du er velkommen til at vedhæfte eksempler på produkter, du har udviklet under din studietid, i anden erhvervssammenhæng eller privat.

Vi afholder samtaler løbende. Tiltrædelse snarest. Har du spørgsmål til stillingen, kan du kontakte Emilie Hansen på eha@peoplenet.dk eller +45 5354 4135.