Udgivet den: 4. december 2019
Opdateret den: 15. marts 2023
læsetid: 4 minutter
Indsæt diagrammer i PowerPoint
Det er muligt på en nem og hurtig måde at indarbejde forskellige grafiske oversigter i sin PowerPoint præsentation. I mange tilfælde, vil det give modtageren en bedre forståelse af netop dét, du gerne vil kommunikere.
De illustrationer man kan indsætte er blandt andet SmartArts. SmartArts kan indsættes ved hjælp af fanen Indsæt. I den forbindelse vil vi nu kigge nærmere på organisationsdiagrammet som kan indsættes i en præsentation.
Indsæt organisationsdiagrammer
Først skal vi have fat i vores Indsæt-fane:
Her skal vi første vælge SmartArt knappen for at komme ind til dialogboksen, der giver os mulighed for at vælge et organisationsdiagram. Dernæst skal vi vælge typen af diagram, som vi vil indsætte.
I dette eksempel tager vi et organisationsdiagram under menuen Hierarki.
Vi vælger Organisationsdiagram, fordi vi gerne vil vise, hvordan et firmas ledelsesstruktur er opbygget:
Herefter klikkes på OK, og vores arbejde med organisationsdiagrammet kan begynde.
Vi får følgende skærmbillede frem:
I dette eksempel er allerede indskrevet teksten »Direktør« i det øverste led i organisationsdiagrammet. Det er muligt at skrive al tekst i dialogboksen til venstre, eller man kan vælge at lukke denne og skrive teksten direkte i boksene.
Skrive tekst i en boks
Du klikker på en af boksene og skriver din tekst. Du skifter linje inde i boksen ved at trykke Enter. Bemærk, at størrelsen på typografien bliver mindre, jo længere teksten er. Alle bokse bliver automatisk lige store. Når du har skrevet teksten, klikker blot på den næste boks. Du kan også, når teksten er skrevet, trykke på F2 og derefter bruge (Shift+) Tabulator tasten til at gå videre til en anden boks.
Du flytter en boks ved at trække den med venstre musetast hen til den ønskede position.
Slette og Tilføje bokse
Ved at klikke på SmartArt Værktøjet i båndet får du forskellige værktøjer til at redigere i dit SmartArt (diagram):
Blandt andet får du mulighed for at tilføje en ekstra boks ved at klikke på Tilføj figur. En boks slettes ved at markere den og trykke Delete-tasten. Flere bokse kan markeres ved at klikke på dem én efter én, medens Shift-tasten holdes nede.
Som det ses ovenfor, er der som standard fem bokse, et antal der naturligvis kan øges. Først markeres den boks, der skal have en ekstra boks. Dernæst højre-klikkes og menuen Tilføj figur vælges.
Derved fremkommer denne menu:
Nu skal du vælge hvilken position din nye boks skal have i forhold til din oprindelige boks. I nedenstående eksempel er tilføjet en ekstra boks i forbindelse med boksen »IT-chef«, og den har
positionen »Tilføj figur under«:
Flytte rundt på bokse
Efterhånden som man får tilføjet flere bokse kan det bliver interessant at flytte nogle af dem til andre positioner. Dette gøres ved at tage fat i en boks og hive den hen til den ønskede position.
Formatering af organisationsdiagram
Du kan ændre diagrammets størrelse ved at trække i hjørnet af diagram rammen.
For at få et andet layout skal du blot lade muse hvile oven på et af de andre layout i båndet, og klikke på det ønskede layout:
Ønsker du derimod bare at formatere en enkelt boks skal du højre klikke på den pågældende boks og vælge Skift figur eller en af de andre formateringsmuligheder.
For at vælge farver og former på dit organisationsdiagram skal du blot klikke i SmartArt-typografi gruppen, i båndet:
Det kan være en fordel at vise Gitterlinjer på når man begynder at flytte rundt på sine bokse:
Du har nu fået et overblik over, hvordan du kan indsætte og redigere bokse i forbindelse med organisationsdiagrammer i PowerPoint.
TIP: Mangler du kompetencer i PowerPoint, eller vil du blive endnu bedre til at bruge programmet? Vi tilbyder en masse spændende og praksisnære kurser. De gør dig i stand til bedre udføre dit arbejde. Læs mere om vores PowerPoint kurser.
Seneste Guides
Få størst udbytte af dit kursus
Invitér din kollega med på kursus
11 gode argumenter for at du skal på kursus
Typiske intranet funktioner – inspirationskatalog
Fordele ved SharePoint Online intranet – Download guiden
Brug for mere information?
Så ta' fat i Claus eller en af vores andre flinke medarbejdere.