Tilføj sider i SharePoint Kommunikationswebsted

Gå ikke glip af ny viden

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Udgivet den: 21. juni 2019
Opdateret den: 1. november 2021

Kategori(er): 

#Guides
#SharePoint

SharePoint Kommunikationswebsted

Et SharePoint Kommunikationswebsted er et websted til deling af information. Det kan anvendes til at dele nyheder, rapporter, statusser og anden viden i visuelt format. Du skal derfor oprette et Kommunikationswebsted, når intentionen er at udsende information til et bredere publikum. Med et Kommunikationswebsted, er det nemlig  typisk kun et lille antal medlemmer, der bidrager med indhold, mens et større publikum som har adgang til webstedet som læsere.  

I denne guide får du en introduktion til, hvordan du kan tilføje nye sider i dit SharePoint kommunikationswebsted.

Sådan tilføjer du en side i SharePoint Online Kommunikationswebsted

1. Gå til forsiden af det Kommunikationswebsted, hvor du ønsker at tilføje en side.

2. Klik på + Ny i øvre, venstre side af Kommunikationswebstedet, og klik dernæst på Side.

Du vil nu blive præsenteret for den følgende dialogboks, hvor du bliver bedt om at vælge imellem tre standardindstillinger for layoutet:

3. Klik på den ønskede sideskabelon, og klik på Opret. Din side bliver nu oprettet, og ser ud som vist forneden.

4. Giv din side et navn, ved at klikke på Navngiv din side og indtaste det ønskede sidenavn.

5. Tilføj et coverbillede til siden, ved at klikke på Tilføj billede i øvre venstre side af skærmen.

6. Hold markøren over eller under den eksisterende webdel, og du vil se en linje med et plus-symbol i venstre side og i midten.

7. Klik på plusset i midten for at åbne dialogboksen, Tilføj en ny webdel. En dialogboks åbnes. Vælg den ønskede webdel, enten ved at scrolle ned igennem de tilgængelige webdele, eller ved at søge på den, som illustreret forneden.

8. Klik på Gem som kladde, når du er færdig med at arbejde på siden, men ikke er klar til at udgive den. Klik på Udgiv, hvis siden er klar til at blive vist for brugerne.

Følg os på

Brug for mere information?

Så ta' fat i Claus eller en af vores andre flinke medarbejdere.

Image

Claus Friis Pedersen

Partner og CEO