SharePoint løsning som intranet: Bliv klogere på mulighederne
guides

SharePoint løsning som intranet: Bliv klogere på mulighederne

Skal I til at etablere et nyt intranet – eller optimere det eksisterende? Er I i tvivl om, hvilken platform der bedst understøtter jeres behov, fordi markedet byder på mange muligheder?

Måske har I allerede kigget nærmere på Microsoft SharePoint, men er usikre på, om det er den rette løsning for jer.

I denne artikel ser vi nærmere på, hvad en SharePoint løsning egentlig indebærer, og hvorfor den for mange organisationer er et strategisk klogt valg. Du får samtidig konkrete eksempler på, hvordan andre virksomheder har skabt værdi med SharePoint som intranetplatform.

24. november 2025

Om forfatteren

Karsten er Business Solutions Advisor, og han har mere end 15 års erfaring indenfor dette område. Karsten er produktansvarlig for vores intranet løsninger og vores egenudviklede intranetmoduler, 365Connect.

Karsten - Business Solution Advisor

Tilmeld nyhedsbrev

Følg med i vores nyheder, events og webinarer.

Hvad er en SharePoint løsning?

En SharePoint løsning bliver ofte defineret som et intranet bygget på Microsoft 365 platformen, hvor SharePoint fungerer som det teknologiske fundament. Det er her nyheder, dokumenter, vejledninger, kontaktinformationer og værktøjer samles og stilles til rådighed for medarbejderne.

Med SharePoint får man en platform, der både er skalerbar og fleksibel. Den fungerer som en digital hovedindgang til arbejdsdagen. Mange virksomheder oplever, at SharePoint sikrer høj tilgængelighed, et velkendt brugerinterface og dyb integration med øvrige Microsoft 365-tjenester som Teams, Outlook og OneDrive.

Funktionerne spænder bredt:

  • Nyhedssektioner og målrettet kommunikation
  • Medarbejderkatalog og telefonbog
  • Håndbøger og opslagsværker
  • Selvbetjening og formularer
  • Integration til øvrige systemer
  • Mobilvenlig adgang (også for frontlinjemedarbejdere)

SharePoint løsninger er typisk kendetegnet ved deres evne til at vokse med organisationens behov og tilpasse sig forskellige arbejdsgange og kulturer.

Eksempler på SharePoint løsninger

I PeopleNet er vi specialister i SharePoint løsninger, der kombinerer Microsoft 365 med vores modulpakke 365Connect. Det giver jer en fleksibel og skalerbar intranetplatform, der hurtigt skaber værdi – uanset virksomhedens størrelse og modenhed.

I stedet for at beskrive hver enkelt løsning, vi tilbyder, i detaljer, får du her en kombineret version med cases, vi har udviklet for vores kunder.

Energinet: Ét samlet intranet på 9 uger
Energinet ønskede at udskifte deres forældede SharePoint løsning med en platform, der kunne understøtte både intern kommunikation og eksisterende Microsoft 365 struktur.

Med SharePoint Online og 365Connect fik de en moderne og brugervenlig løsning, der blev leveret på bare 9 uger.Løsningen indeholder både standard SharePoint funktionalitet samt skræddersyede tilpasninger, så det lever op til medarbejdernes behov.

Om løsningen fortalte Karin Grøndal Henriksen fra Energinet følgende:

"Vi har oplevet stor lydhørhed og fleksibilitet i processen – og jeg kan varmt anbefale PeopleNet."

Sund & Bælt: Klar til lancering på kun 30 dage
Sund & Bælt stod foran en ny organisationsstruktur og havde brug for et intranet, der kunne samle intern kommunikation og styrke sammenhængskraften.

Med SharePoint standardfunktioner og to moduler fra 365Connect blev løsningen konfigureret og lanceret på bare 30 dage – uden at gå på kompromis med hverken kvalitet eller fremtidig udvikling.

"Alle medarbejdere har nu adgang til de samme systemer og informationer – uanset placering."
– Lene Gebauer Thomsen, Sund & Bælt

Hvorfor vælge en SharePoint løsning?

Spørg man vores kunder, hvad der er de primære årsager til at de ender med at vælge en SharePoint løsning, er det efterhånden de samme svar man får. Særligt er der tre hovedområder, som går igen.

Sammenhængen til den resterende del af Microsoft er guld værd - En SharePoint løsning er dybt integreret i Microsoft 365-økosystemet. Det giver medarbejderne en genkendelig og effektiv oplevelse, hvor de hurtigt kan navigere mellem mail, Teams, filer og intranet. For it-afdelingen betyder det færre integrationer og nemmere administration.

Løsningen kan konstant tilpasses organisationen og ikke omvendt - Uanset om I er 50 eller 5.000 medarbejdere, kan en SharePoint løsning tilpasses jeres organisation. Funktioner kan tilføjes efterhånden som behovene opstår, og løsningen kan justeres i takt med ændringer i organisation, strategi og struktur.

SharePoint er klar til en fremtid med AI - SharePoint er en nøglekomponent i en AI parat infrastruktur. Når intranettet er struktureret korrekt og informationsarkitekturen er på plads, kan værktøjer som Microsoft Copilot udnytte data til at finde viden, foreslå handlinger og automatisere rutineopgaver.

Kort fortalt: SharePoint er ikke kun et sikkert valg i dag. Det er også en platform, der baner vejen for fremtidens muligheder. Uanset hvordan det digitale landskab ser ud.

Er du interesseret i at høre mere om vores SharePoint løsninger, så kan jeg kontaktes på tlf. +45 7021 4445 eller på kmo@peoplenet.dk.