Målsøgning Excel

Gå ikke glip af ny viden

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Udgivet den: 12. december 2018
Opdateret den: 1. november 2021

Kategori(er): 

#Excel
#Guides

Målsøgningen i Excel

Excels Målsøgning kan bruges når du kender det ønskede resultat, men ikke inputværdien i den formel, der bestemmer resultatet. Hvis du for eksempel ved hvilket overskud der gerne skal opnås, men ikke hvad omsætningen skal være for at opnå dette overskud, kan du med fordel anvende målsøgningen.

I denne guide bliver du kort introduceret til, hvordan du kan bruge Målsøgning i Excel.

Sådan anvender du Excel Målsøgning

Hvis man for eksempel skal købe et hus og ønsker at finde ud af, hvor meget man kan låne når man kan betale kr. 18.000 pr. kvartal, anvendes en ydelsesmæssig beregning (se side 16) som denne: 

Beregningen har taget udgangspunkt i et lån på kr. 2.000.000. Spørgsmålet er nu hvor meget der kan lånes når man kan betale kr. 18.000 pr. kvartal. 

Vælg funktionen Målsøgning: 

Forklaring til dialogboksens felter: 

Angiv celle: Her angives den celle, der skal målsøges på (cellen med beregningen). Som standard viser Excel den aktive celle. Er cellen en anden, kan man enten skrive cellereferencen i feltet eller placere tekstmarkøren i feltet og derefter markere cellen der skal målsøges på. Er denne celle navngivet, kan navnet skrives i stedet. 

Til værdi: Indtast den værdi der skal findes. 

Ved ændring af celle: Her angives referencen til den celle Excel må ændre, for at opnå den ønskede værdi, i cellen der er angivet i Til værdi. Cellen skal indgå i den formel der er angivet i Til værdi. 

Når alle felter er udfyldt klikkes på OK og såfremt Excel har fundet en løsning, kommer følgende status frem: 

Klikkes på OK, erstattes de oprindelige værdier med de værdier Mål søgning har fundet. Klikkes på Annuller, annulleres målsøgningen, og de oprindelige værdier bevares. 

Følg os på

Brug for mere information?

Så ta' fat i Claus eller en af vores andre flinke medarbejdere.

Image

Claus Friis Pedersen

Partner og CEO