Intranetmoduler i praksis – Hvad, hvilke og hvornår?
guides

Intranetmoduler i praksis – Hvad, hvilke og hvornår?

I en tid, hvor digitale arbejdspladser er i konstant udvikling, spiller intranettet en stadig vigtigere rolle som samlingspunkt for kommunikation, samarbejde og vidensdeling. Men et standardintranet dækker sjældent alle behov – og her kommer intranetmoduler ind i billedet.

I denne artikel dykker vi ned i, hvad et intranetmodul egentlig er, hvilke typer der findes, og hvornår det giver mening at supplere sit intranet med ekstra funktionalitet. Vi ser også på, hvordan AI fremadrettet spiller en rolle i intranetmodul-sammenhænge.

19. juni 2025

Om forfatteren

Karsten er Business Solutions Advisor, og han har mere end 15 års erfaring indenfor dette område. Karsten er produktansvarlig for vores intranet løsninger og vores egenudviklede intranetmoduler, 365Connect.

Karsten - Business Solution Advisor

Tilmeld nyhedsbrev

Følg med i vores nyheder, events og webinarer.

Hvad er et intranetmodul?

Et intranetmodul er en udvidelse eller komponent, der tilføjer specifik funktionalitet til et intranet. Intranetmoduler fungerer typisk som byggeklodser, der løser en specifik opgave.

De kan som regel tilføjes, fjernes eller tilpasses efter virksomhedens behov. Intranetmoduler bruges ofte sammen med platforme som f.eks. SharePoint intranet.

Hvilke intranetmoduler findes der?

Der findes en række forskellige intranetmoduler, som kan supplere et intranet. Fordi vi selv har arbejdet med intranet i mere end 15 år, har vi udviklet en række intranetmoduler under navnet “365Connect”.

Herunder får du et overblik over de intranetmoduler, som er en del af 365Connect:

  • Activator – Ekstra værktøjsbjælke, der bygger bro mellem intranettet, grupper og M365-tjenester.

  • Gruppe-dashboards – Få overblik over alle dine grupper, så du nemt kan komme til de rette samarbejdssteder.
Image
  • Global navigation – Sikrer, at hub-site-navigationen i modern SharePoint bindes sammen med den overordnede informationsarkitektur.
  • Global konfiguration – Giver dig den rette balance mellem central styring og fleksibilitet i forhold til styring af de enkelte moduler.
  • Telefonbog – Find diverse kontaktinformationer på dine kollegaer.
  • Personalefortegnelse – Gør dine kollegaer søgbare, så du let kan finde relevante informationer om dem.
  • Nyhedsabonnement – Hold dine medarbejdere opdateret med de rigtige nyhedsstrømme.
  • Driftstatus – Giv dine medarbejdere besked om it-systemer, forhold i bygninger eller anden praktisk information.
  • Værktøjer – Definér, hvilke værktøjer de ansatte skal have adgang til.
  • Bogmærker – Gør det let for medarbejderne at tilføje og administrere links og genveje, de ofte bruger.
  • Guides (håndbøger) – Giv medarbejderne adgang til relevant viden, f.eks. ferieinformationer m.m.
  • Mærkedage – Hold dine medarbejdere opdaterede om nye kolleger, jubilæer og fødselsdage.
  • Frokostmenu – Få overblik over dagens og ugens menu i kantinen.
  • Profilpåmindelse – Sender påmindelser om, at dine medarbejdere skal opdatere deres personlige profildata.
  • Provisionering – Sikrer, at alle Microsoft 365-grupper, SharePoint-websteder, Teams m.m. oprettes via en kontrolleret godkendelsesproces.
  • Fravær og tilstedeværelse – Få overblik over, hvem der er til stede, og hvem der er fraværende i teamet/afdelingen.
  • Aktivitetsmanager – Skab overblik over alle aktiviteter, faglige og sociale arrangementer og events, som medarbejderne kan deltage i på arbejdspladsen.
  • Relateret indhold – Viser alle typer af indhold med samme emneord.
  • Kort nyt – Lad medarbejderne skrive korte nyheder til hele afdelingen.

Du behøver ikke at have købt et SharePoint-intranet af os for at få adgang til 365Connect intranet moduler.

Hvornår skal man supplere sit SharePoint intranet med moduler?

Der findes flere forskellige eksempler på, hvornår – og hvorfor – man vælger at supplere sit intranet med moduler. De mest typiske scenarier, vi oplever, er følgende:

Standard funktionalitet dækker ikke behovet – Alle virksomheder er forskellige, og nogle har derfor behov for at få flere features og funktioner integreret. I forbindelse med opgradering af intranet til skyen ser vi ofte, at kunder tilkøber moduler, der løser praktiske serviceopgaver.

Brugeroplevelsen skal forbedres – Intranettet skal være mere intuitivt og engagerende, for at medarbejderne gider bruge det. Dette ser vi typisk i forbindelse med, at intranettet opgraderes eller skal have et reboot.

Virksomheden vokser – Der opstår behov for automatisering af tilmelding til firmafester, udlæg fra medarbejdere eller en større telefonbog med oplysninger på alle medarbejdere. Et intranet skal understøtte forretningen – og når forretningen udvikler sig, skal intranettet også.

En samlet platform – Der er behov for at integrere HR-systemer, Teams eller eksterne databaser, så den digitale arbejdsplads er samlet ét sted.

At supplere sit eksisterende intranet med moduler handler i bund og grund om at skabe en arbejdsplads, der ikke blot fungerer, men som aktivt understøtter medarbejdernes hverdag og virksomhedens mål.

Når behov vokser, og kompleksiteten stiger, bliver moduler en strategisk investering i både effektivitet og engagement. Men intranetmoduler bør også udvikle sig – og hvordan de ser ud i fremtiden, ser vi nærmere på nu.

Fremtidens intranetmoduler - Hvad kan du forvente?

Som alle andre områder af arbejdspladsen bør fremtidens intranetmoduler også udvikle sig i takt med den øgede digitalisering og medarbejdernes forventninger. Nogle af de vigtigste tendenser, som formentlig former fremtidens intranetmoduler – og måske også intranettet generelt – vil være:

Som på så mange andre områder vil kunstig intelligens også snige sig ind på intranettet – hvis ikke det allerede er taget i brug. AI kan blandt andet bruges til at tilpasse indhold og funktioner til den enkelte bruger. Det kan f.eks. være igennem nyhedsfeeds, der er baseret på brugerens rolle og interesser, eller chatbots, der hjælper HR og IT med at besvare relevante medarbejderspørgsmål.

I øjeblikket er vi selv ved at undersøge og teste, hvordan kunstig intelligens kan integreres meningsfuldt i en række af vores eksisterende moduler. For os er det dog vigtigt, at AI kun bliver en del af funktionaliteten, hvis det skaber en forskel eller reel værdi.

Derudover ser vi også en tendens til, at intranettet smelter mere sammen med Microsoft Teams, og at opdelingen mellem SharePoint og Teams udviskes. Det kommer formentlig ikke til at handle om enten det ene eller det andet, men om hvordan man gennem de forskellige platforme og funktionaliteter bygger den arbejdsplads, der passer til arbejdsliv, -vaner og behov.

Er du nysgerrig på at høre mere om vores intranetmoduler, så kan du downloade vores inspirationskatalog

Har du spørgsmål, så kan du tage fat i mig via kontaktformularen herunder. Du er også altid velkommen til at ringe til mig på +45 2012 9515.

Har du 365Connect i tankerne?

Karsten Mottlau Business Solutions advisor for 365Connect

Jeg glæder mig til at høre fra dig!