Fortæl mig hvad du vil foretage dig-funktionen i Office

Gå ikke glip af ny viden

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Udgivet den: 18. oktober 2018
Opdateret den: 1. november 2021

Kategori(er): 

#Guides
#Microsoft 365

Fortæl mig, hvad du vil foretage dig

Office-værktrøjerne, såsom Word, Excel Outlook og PowerPoint, giver os alverdens muligheder, når der skal arbejdes med dokumenter og filer. De endeløse muligheder kan dog betyde, at der kan gå lang tid med at finde én bestemt funktion i mængden af alle tilgængelige knapper. Derfor har Microsoft Office lavet søgefunktionen Fortæl mig, hvad du vil foretage dig. Navnet er ikke meget mere catchy på engelsk, hvor kommandoen hedder Tell me what you want to do. Ikke desto mindre, er det et smart værktøj til  at finde den ønskede funktion på hurtig og effektiv vis.

I denne guide bliver du introducerer til søgefunktionen Fortæl mig, hvad du vil foretage dig, og vi illustrerer anvendelsen af funktionen via et konkret eksempel i Word.

Kom i gang med Microsoft Lists

I Word finder du funktionen Fortæl mig, hvad du vil foretage dig under Båndet:

Hvad enten du arbejder i Word, Excel, Outlook eller PowerPoint 2016 eller i Office 365, vil du se et søgefelt i toppen af båndet med en lille pære. Klik på feltet (eller på genvejstasten Alt+Q) og begynd at skrive et søgeord. Du vil se en dropdown-menu åbnes med søgeresultater. Brug musen eller piletasterne og Enter til at vælge den ønskede kommando.

I eksemplet foroven, søges der på ”Indsæt billede”. Som du kan se, kommer Indsæt billede-funktionen til syne øverst, og forneden fremgår andre eksempler med lignende navne. Du behøver altså ikke at være nøjagtig i din søgning, for at kunne finde en funktion du ikke kan huske hvad hedder.

Brug desuden funktionen som en genvejstast. Klik Alt+Q og indtast din kommando (såsom ”skift skriftfarve til blå”) og klik på Enter. Prøv at skrive i dokumentet og du vil se at skriftfarven nu er skiftet til blå.

Følg os på

Brug for mere information?

Så ta' fat i Claus eller en af vores andre flinke medarbejdere.

Image

Claus Friis Pedersen

Partner og CEO