Excel funktioner

Gå ikke glip af ny viden

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Udgivet den: 4. december 2018
Opdateret den: 1. november 2021

Kategori(er): 

#Excel
#Guides

Hvad er Excel Funktioner?

I Excel findes omkring 450 funktioner af forskellig kompleksitet. Man kan få returneret resultatet af alt, lige fra simple summeringer til avancerede matematiske beregninger. Formålet med disse funktioner er dels at spare tid ved indtastning og dels at gøre det unødvendigt at kende/huske de formler der ligger til grund for beregningerne.

I denne guide får du et indblik i nogle af disse funktoner i Excel.

Få et indblik i Excels funktioner

I Excel kan anvendes følgende funktioner:

Kategori

Funktionsnavn

Finansiel

YDELSE

Logisk

HVIS

Opslag

LOPSLAG, VOPSLAG, SAMMENLIGNING, FORSKYDNING

Matematisk og trigonometrisk

AFRUND, AFRUND.BUND.MAT, LOFT.MAT, MAFRUND, RUND.NED, RUND.OP, SUM.HVIS, SUM.HVISER

Statistisk

TÆL.HVIS, TÆL.HVISER

Dato

ANTAL.ARBEJDSDAGE.INTL

... og meget mere.

Alle funktioner i Excel har en syntaks, det vil sige et sæt regler de er bygget op om. Syntaksen fortæller, hvilke argumenter eller parametre, der skal eller kan oplyses, og i hvilken rækkefølge de skal komme.

Den nøjagtige syntaks afhænger af den konkrete funktion. Generelt kan man dog sige at funktioner har den samme generelle opbygning:

=FUNKTIONSNAVN(ARGUMENT1;ARGUMENT2;...)

hvor argumenterne kan være angivet som:

Faste værdier

Cellereferencer, enten fra samme ark, et andet ark, en anden projektmappe eller flere referencer i kombination af ovenstående

Andre funktioner eller formler

Med så mange funktioner, er det naturligvis ikke muligt at huske disse og deres argumenter. Det er derfor muligt at anvende Guiden Funktion, der kan hjælpe med at få alle argumenter med og få dem placeret i den rigtige rækkefølge.

Følg os på

Brug for mere information?

Så ta' fat i Claus eller en af vores andre flinke medarbejdere.

Image

Claus Friis Pedersen

Partner og CEO