Copilot Studio: Byg AI agenter til din virksomhed
I løbet af det seneste år har mange danske virksomheder taget Microsoft Copilot til sig som en del af deres digitale transformation.
Ifølge en artikel fra Globeteam har implementeringen af Copilot i Danmark været i gang siden slutningen af 2023, og flere virksomheder er nu i gang med fase to af deres implementering.
Om forfatteren
Jacob er ekspert og underviser på forskellige adoption forløb indenfor Microsoft 365 og AI. Med Jacobs speciale i kunstig intelligens, kan han også rådgive og udvikle løsninger til kunder.

Tilmeld nyhedsbrev
Følg med i vores nyheder, events og webinarer.
Artiklen er opdateret d. 6.januar 2026.
Hvad er Copilot Studio?
Copilot Studio er en platform, der giver dig mulighed for at skræddersy dine egne AI-agenter ved hjælp af Microsoft Copilot til brug i din afdeling, dit team eller i hele organisationen.
Med Copilot Studio kan du udvikle agenter, der er tilpasset specifikke behov og arbejdsprocesser. Dette gør det muligt at automatisere rutineopgaver, forbedre beslutningstagning og øge produktiviteten.

Eksempler på AI agenter og udfordringer der løses
Som regel er det lettere at forstå, hvilken værdi noget skaber, hvis man præsenteres for nogle eksempler. Derfor får du herunder 3 forskellige bud på AI agenter.
- Kundeserviceagent: En AI-agent, der kan håndtere kundeserviceforespørgsler døgnet rundt, hvilket reducerer ventetiden for kunderne og frigør tid for medarbejderne.
- Dataanalyseagent: En agent, der kan analysere salgsdata og generere rapporter, hvilket sparer tid og giver ledelsen værdifuld indsigt.
- Projektstyringsagent: En agent, der kan hjælpe med at planlægge og følge op på projekter, hvilket sikrer, at deadlines overholdes og ressourcer udnyttes optimalt.
Set fra et ikke-teknisk eller løsningsorienteret perspektiv, får du herunder eksempler på, hvilke klassiske udfordringer, som en AI agent kan løse:
- Tidskrævende opgaver: Automatisering af rutineopgaver frigør tid for medarbejderne.
- Dataoverload: AI-agenter kan analysere store datamængder og præsentere relevante indsigter.
- Kundeservice: AI-agenter kan forbedre kundeservice ved at være tilgængelige 24/7 og håndtere forespørgsler hurtigt og effektivt.
Det er vigtigt at understrege, at det ikke er alle scenarier/eller processer, hvor det ikke giver mening at udvikle en AI agent. Er du i tvivl, så tilbyder vi rådgivning og vejledningen indenfor netop dette område.
Hvorfor bruge Copilot studio?
Kan jeg ikke bare selv udvikle mine egne agenter eller chatbots til at automatisere mine arbejdsopgaver eller håndtere mine data? Jo, det kan du sagtens. Men hvis du/I allerede bruger Microsoft 365, findes der mange fordele ved at bruge Copilot Studio.
-
Brugervenlighed: Copilot Studio er designet til at være brugervenligt, selv for dem uden dyb teknisk viden. Det betyder, at du kan oprette og tilpasse AI-agenter uden at skulle kode alt fra bunden.
-
Integration med Microsoft-økosystemet: Copilot Studio integrerer problemfrit med andre Microsoft-produkter som Office 365, Dynamics 365 og Azure. Dette gør det nemt at implementere AI-agenter i dine eksisterende arbejdsprocesser - eller at anvende jeres data som allerede ligger i 365 i agenterne.
-
Skalerbarhed: Med Copilot Studio kan du nemt skalere dine AI-løsninger efter behov. Platformen er bygget til at håndtere både små og store projekter, hvilket gør det muligt at justere op og ned.
-
Sikkerhed og compliance: Microsoft lægger stor vægt på sikkerhed og overholdelse af lovgivning. Ved at bruge Copilot Studio kan du være sikker på, at dine AI-agenter overholder de nødvendige sikkerhedsstandarder og databeskyttelsesregler.
-
Support og opdateringer: Du får adgang til løbende support og opdateringer. Dette sikrer, at dine AI-agenter altid er opdaterede med de nyeste funktioner og sikkerhedsforanstaltninger.
Skal jeg investere i Copilot Studio?
Hvis du kan svare JA til nedenstående spørgsmål, så bør du overveje at komme i gang med at bruge Copilot Studio:
- Har din virksomhed gentagne opgaver, der kunne automatiseres?
- Ønsker du at forbedre beslutningstagningen ved hjælp af dataanalyse?
- Vil du øge produktiviteten blandt dine medarbejdere?
- Har du brug for at forbedre kundeservicen uden at øge personalet?
- Ønsker du at integrere AI-løsninger i dine eksisterende systemer?
En Microsoft Copilot Studio licens indgår i forskellige abonnementer, og du kan finde priserne på Microsoft's hjemmeside. Er du i tvivl om hvilken licens, du bør købe, så kan du kontakte mig på tlf. 7021 4445 eller på mail jbn@peoplenet.dk Så skal jeg nok guide dig på rette vej.
Er du interesseret i at lære, hvordan du bygger dine AI agenter, så tilbyder vi et Copilot Studio kursus. Er i flere, der skal på kursus, så laver vi også workshops til teams eller afdelinger. Kontakt os for at høre mere.
Seneste nyheder & guides
Vi tilbyder mange flere nyheder og guides. Bliv inspireret nedenunder, og find det som passer dig.





