Copilot i PowerPoint – Kom i gang med din første præsentation
guides

Copilot i PowerPoint – Kom i gang med din første præsentation

 Når du ofte arbejder med præsentationer, ved du, hvor meget tid det kan tage at strukturere, formulere og designe indholdet. Copilot i PowerPoint gør denne proces langt hurtigere og mere intuitiv.

Med Copilot kan du starte en præsentation fra bunden, få hjælp til struktur og tone, og endda få Copilot til at udarbejde slides ud fra dokumenter, du allerede har.

I denne guide får du et kort overblik over hvad Copilot i Power Point er, en praktisk trin-for-trin guide til at oprette en præsentation samt best practise, så du kan få maksimalt ud af Copilot.

28. november 2025

Om forfatteren

Julie har arbejdet med markedsføring af vores konsulentydelser i mere end 6 år. Hun har et stort kendskab til vores projekter, services og ydelser.

Julie - Digital Marketing Manager

Tilmeld nyhedsbrev

Følg med i vores nyheder, events og webinarer.

Hvad er Copilot i PowerPoint?

Copilot i PowerPoint er en AI-assistent, der er integreret direkte i PowerPoint og hjælper dig med at skabe præsentationer mere effektivt. Du kan:

  • Skriv en kort beskrivelse af dit emne, og Copilot bygger et udkast til en præsentation
  • Bruge eksisterende filer (f.eks. Word, PDF, Excel eller Loop) som grundlag
  • Justere længde, tone og stil på præsentationen
  • Tilføje eller ændre slides ved blot at skrive en instruktion til Copilot
  • Vælge mellem forskellige typer præsentationsdesigns og billedstile

Copilot fungerer bedst, hvis du har et arbejds- eller skoleabonnement med Microsoft 365, der understøtter Copilot funktionerne.

At lave præsentationer kan være en tidsrøver, men ikke desto mindre, kan gode præsentationer ikke undværes. Men tiden man bruger på at lave dem, kan minimeres uden at du går på kompromis med kvaliteten.

Lad os se nærmere på, hvordan du hurtigt kan komme i gang med at oprette gode slides.

Sådan opretter du en præsentation

I det følgende får du en lynguide til hvordan du opretter din første præsentation med Copilot i PowerPoint.

I virkeligheden, er det rimelig simpelt, og når først du kender processen, vil det fremadrettet blive langt lettere for dig at oprette gode slides. Lad os komme i gang.
 
Trin 1: Åbn PowerPoint og start Copilot
Åbn PowerPoint som normalt, og vælg Copilot ikonet øverst i menuen. Her finder du valget “Opret en præsentation”. Den klikker du på.

Trin 2: Beskriv præsentationen
I promptfeltet skriver du, hvad præsentationen skal indeholde. Det kan være:

  • Emne og formål
  • Målgruppe
  • Specifikke punkter, der skal dækkes

Du kan også tilføje filer som reference. Copilot understøtter op til 5 filer ad gangen, f.eks. Word-dokumenter, PDF’er, tekstfiler eller Excel-ark. Det gør præsentationen mere præcis og relevant.

Det bliver langt lettere for dig, hvis du allerede har defineret, hvad din præsentation skal indeholde via en punktliste eller andet. Det forarbejde kan du passende lave i Word med brug af Copilot.

Sådan opretter du din copilot i PowerPoint

Trin 3: Vælg længde og gennemgå dispositionen
Du kan angive, hvor lang præsentationen skal være. Copilot genererer herefter et forslag til struktur.

Du kan:

  • Redigere forslagene
  • Fjerne eller tilføje emner
  • Justere præsentationens tone (f.eks. professionel, neutral eller kreativ)

Hvis Copilot ikke rammer helt plet, kan du forfine din prompt og få et nyt udkast.

Hellere 4 gode slides end 10 semi. Hold det derfor til et minimum, så du ikke bliver overvældet.

Trin 4: Vælg typografi og billedstil
Når der er styr på indholdet, er det næste skridt at få styr på designet og den visuelle stil.

Copilot giver dig mulighed for at vælge:

  • En præsentationsskabelon eller din organisations design
  • Kilden til billeder, f.eks. AI genererede billeder eller egne billeder
  • En billedstil, hvis du bruger AI genererede visuelle elementer

Hvis din organisation har en obligatorisk skabelon, er det en fordel at starte dér – så bygger Copilot videre på den.

I forhold til billeder, er det også altid en god idé at bruge eksisterende virksomhedsbilleder. Det gør indholdet og præsentationen mere relaterbar for målgruppen.

Trin 5: Generér slides
Når du er tilfreds med struktur, tone og stil, vælger du “Generér slides”. PowerPoint opretter præsentationen automatisk ud fra dine valg.

Best practice: Sådan får du mest muligt ud af Copilot i PowerPoint

For lige at give dig lidt ekstra gode tips med på vejen, har jeg samlet nogle gode pointer, som jeg synes du skal tage med herfra.

Brug klare, detaljerede beskrivelser
- Jo tydeligere din prompt er, desto bedre et resultat får du. Beskriv formål, målgruppe, stil og centrale pointer. Det siger lidt sig selv, men det er super relevant at have styr på.

Organisér dine Word dokumenter - Hvis du bruger Word-dokumenter som udgangspunkt, hjælper det Copilot, hvis du bruger Word-typografier (overskrifter, brødtekst osv.). Det gør det lettere for Copilot at forstå strukturen. Du kan herigennem springe et par rettelser over.

Brug din organisations skabelon - Det sikrer et konsistent og professionelt design. Når du starter i en skabelon, hjælper det Copilot med at følge virksomhedens visuelle retningslinjer.

Tjek din præsentation for Copilot fejl - Selvom Copilot giver dig et solidt udgangspunkt, så bør du altid tjekke fakta, tilpas tone og formuleringer, samt sørger for at grafikker og billeder passer til din målgruppe.

Brug Copilot som sparringspartner – Du kan altid bruge chatten til som tilpasning. Gør det dog meget specifikt. For eksempel ”Giv mig en ny overskrift, der handler om X på slide 4”. På den måde kan Copilot hjælpe dig både i udformningen og forfinelsen.

Er du interesseret i at lære mere om PowerPoint, så tilbyder vi en masse Power Point kurser.