Det skal du skrive i dine updates i Yammer

yammer

Det skal du skrive i dine updates på Yammer

Brug Microsoft Yammer til at vedligeholde dine sociale relationer

Arbejdspladsen er spredt. Nogle arbejder hjemme, andre er på kontoret og de sidste sidder i et andet land eller i en anden by. COVID-19 præger stadig samfundet, og det har ikke kun haft konsekvenser for økonomien, men også de sociale relationer.

Heldigvis er Yammer det rigtige værktøj til at holde dine sociale relationer og virksomhedskulturen ved lige.

En af de måder du kan holde dine sociale relationer ved lige er, ved at dele de oplevelser du har, både privat og på dit arbejde på Yammer, så dine kollegaer kan se, hvad du har gang i. Ligeså skal du appellere til at dine kollegaer gør det samme – På den måde kan i holde hinanden opdateret.

Guiden fortsætter længere nede.

Typer af updates du kan skrive på Yammer

Yammer fungerer som et sociale medie, og minder i høj grad om Facebook rent indholdsmæssigt.

På Yammer kan du skrive en almindelig update, stille et spørgsmål, oprette en afstemning eller rose dine kollegaer. Det gør du ved at trykke på de forskellige ikoner herunder, alt efter, hvad du gerne vil opdatere med.

Det store skrivefelt vil ændre sig, alt efter hvilken type af update du vælger.

Inspiration til opslag på Yammer


Fordelen ved Yammer er, at tonen ikke er så formel og professionel, som den ellers kan være i f.eks. Outlook eller på SharePoint. Tonen er i stedet mere afslappet og gerne positivt anlagt!

De opslag som du kan skrive på Yammer er, kan både være relateret til dit arbejde, din faglighed eller til dit privatliv. Og du bestemmer helt selv, hvor meget du vil dele ud af det.

Der er listet en række eksempler på, hvad du kan skrive med Yammers forskellige update-funktioner herunder.

Updates du kan skrive:

    • Igangværende, afsluttede eller nye projekter som du eller dig og dine kollegaer arbejder på.
    • Informationer om barsel, orlov eller sygemelding.
    • Hvordan du griber de nye COVID-restriktioner an.
    • Kurser eller webinars du har deltaget på.
    • Spændende møder du har været til.
    • Projekter du har lavet i weekenden med din familie.
    • Anbefalinger til dine kollegaer (eks. mad fra kantinen, features i digitale værktøjer osv.

Stil et spørgsmål:

    • Hvem deltager i månedsmøde?
    • Hvem er hjemsendt og hvem er på kontoret?
    • Hvem kan hjælpe med følgende problem, projekt eller viden?
    • Hvem er interesseret i at deltage i seminar med ledelsen i næste uge?
    • Hvor mange har kendskab til Power værktøjerne og kan hjælpe med disse?
    • Hvordan du griber de nye COVID-restriktioner an?

Oprette en afstemning:

    • Hvor mange stemmer for en julefrokost i år?
    • Skal vi renovere kantinen på 3. sal?
    • Skal vi have nye kontorpladser?
    • Skal der indføres nye afdelingsmøder?
    • Hvor mange nyhedsmails synes du, vi skal sende ud hver måned til vores kunder?


Rose dine kollegaer:

    • Ros af kollegaer eller afdelinger for individuelle eller projektorienteret arbejde
    • Ros for nye titler, kvalifikationer, tiltag osv.
    • Arbejdsmoral eller positiv indstilling.
    • Indsats i forbindelse med en kunde eller et projekt.
    • Ledelsesstil eller håndtering af svære opgaver osv.

Respons på Yammer

Det er ikke nok kun at lave opdateringer på Yammer, men det er mindst lige så vigtig at svare på de opdateringer, som dine kolleager laver.

Som du kan se på billedet herunder, kan du både like, svare, dele eller oversætte opslaget (hvis det nu er skrevet på fremmedsprog), når der bliver lavet en opdatering.


Det er vigtigt, at du tager et minut eller to til at svare på de opdateringer, som dine kollegaer laver. Det viser, at du OGSÅ er interesseret i at høre om dét dine kollegaer laver. Sørg for at de svar du skriver, både har positiv eller relevant indhold. Det er med til at sprede en social, digital kultur, hvor man indbydes bakker op om hinanden.

Derudover kan det være at flere for lyst til at dele deres oplevelser eller successer på Yammer. På den måde kan du både følge med i hvad dine kollegaer laver, og samtidig være ajour med, hvad der foregår internt i organisationen!

En god, digital virksomhedskultur kan på den lange bane være med til at skabe et godt arbejdsmiljø, nye relationer til kollegaer fra andre afdelinger og vedligeholde de sociale behov i denne tid.


Kontakt

For nærmere information, kontakt venligst
Business Solutions Advisor Karsten Mottlau

Evelyn Farlov
Kursuskoordinator

__________

+45 7021 4445
koordinator@peoplenet.dk
Adm. direktør, Claus Friis Pedersen

Katrine Trane
Kursuskoordinator

__________

+45 7021 4445
koordinator@peoplenet.dk