Tidssvarende intranet med en intuitiv brugergrænseflade
Kunden havde brug for et moderne og intuitivt intranet med avanceret søgefunktionalitet og målgruppeinddeling.
Løsningen blev leveret via Office 365/SharePoint Online og inkluderede moduler som nyheder, afstemninger, social media feeds og kampagneværktøjer.
Om forfatteren
Julie har arbejdet med markedsføring af vores konsulentydelser i mere end 6 år. Hun har et stort kendskab til vores projekter, services og ydelser.
Tilmeld nyhedsbrev
Følg med i vores nyheder, events og webinarer.
Hvilken situation stod kunden i?
Kunden var en dansk, finansiel koncern med 1600 medarbejdere. Koncernen driver virksomhed inden for skadesforsikring, bank samt liv- og pensionsforsikring.
Kundens eksisterende intranet havde begrænset funktionalitet og et uddateret design. De havde derfor brug for et multifunktionelt og mere tidsvarende intranet med et moderne, enkelt og visuelt udtryk.
Behov og krav til løsningen
For kunden var det et krav, at intranettet blev leveret med moderne søgefunktionalitet, så medarbejderne kunne søge specifikt i personer, nyheder og andre relevante søge-scopes.
Ligeledes var der krav om målgruppevisnings-funktionalitet, så nyheder mv. kunne målrettes organisatorisk og geografisk. Herudover skulle det også være muligt at relatere relevante nyheder og emner.
Endeligt var det et krav, at processen for ændringer af layout og indhold blev forkortet, så de fremadrettet selv havde mulighed for at viderudvikle og tilpasse intranettet.
Sådan blev løsningen
For at imødekomme kundens behov og krav leverede PeopleNet, udover standardmoduler, tre specialudviklede intranet moduler. Løsningen understøttede behovet for en mere intuitiv brugergrænseflade og blev leveret med et stort udvalg af kommunikationsformer og formateringsværktøjer, herunder video, afstemninger, tabeller og diagrammer, citater, punktlister og feeds fra sociale medier.
Herudover kom løsningen med avancerede søgemuligheder og funktionalitet til diverse visninger. Følgende intranet moduler blev leveret, som en del af løsningen:
- Nyheder
- Branding
- Afstemning
- Social Medier
- It-driftstatus
- Det sker i huset
- Kampagne-funktion
- Kantinemenu
- Mine bogmærker
- Mine links
- Ledige stillinger
- Telefonbog
- Søgning
- Presseklip
Processen for forløbet
Processen forløb i henhold til PeopleIntraNets effektive leverancemetode bestående af 4 faser:
I afklaringsfasen blev informationsarkitektur, design og konfiguration af intranet moduler fastlagt i en prototype. Herudover blev behovet for uddannelse, indholdsmigrering samt dokumentation afklaret.
I realiseringsfasen blev kode overført til produktionsmiljø, og moduler blev implementeret og konfigureret. Der blev desuden udført tests og godkendelse af design og moduler i sprints.
I forankringsfasen blev indholdet migreret, brugere og redaktører blev undervist og løsning og dokumentation blev overleveret til administratorer.
I den fjerde og sidste fase, lanceringsfasen, gik kundens nye intranet i luften.
Varighed: 10 uger fra start til slut.
Teknologi
Seneste nyheder & guides
Vi tilbyder mange flere nyheder og guides. Bliv inspireret nedenunder, og find det som passer dig.






