Arbejdsgivere der sidder foran hver sin computer skærm og arbejder

Adoption forankrer intern kommunikation

Tilmeld nyhedsbrev

Følg med i vores nyheder, events og webinarer.

Udgivet den: 16. februar 2023
Opdateret den: 19. juni 2023

Region Hovedstaden har opgraderet deres intranet til en ny SharePoint version og er gået fra classic til modern design. I den forbindelse har de gennemgået en række ændringer og tilpasninger og fået tilpasset struktur og informationsarkitektur mm.

Region Hovedstaden ønskede, at det nye intranet blev forankret i hele organisationen, og her skulle de lokale redaktører være de drivende kræfter til at sikre relevans for den enkelte medarbejder, teamet, afdelingen og organisationen.

Udfordringen

Udfordringen bestod i at sikre at udvalgte medarbejdere fra forskellige medarbejdergrupper blev i stand til udfylde rollen som redaktør sideløbende med deres normale arbejde, og herunder udstyrer redaktørerne med de faglige og redaktionelle kompetencer. 

 

Hvad kan de nu, som de ikke kunne før?

Med det nye e-learningsmateriale er det nu muligt for Region Hovedstaden både at uddanne deres eksisterende medarbejdere herunder lokalredaktører, og efterfølgende nye medarbejdere. E-learningsmaterialet gør også kommende medarbejdere bekendte med hvordan man arbejder med SharePoint i Region Hovedstaden. Efter endt e-learning er brugerne udrustet til at agere lokalredaktører, og de kan nu navigere de i de forbedringer og opgradering, som der er blevet lavet.

Sådan hjalp vi Region Hovedstaden med en succesfuld implementering

Forskellige læringsformer favner redaktørernes indlæring
For at styrke Region Hovedstadens uddannelse af deres redaktører, udviklede vi e-learningsmateriale, herunder skriftligt materiale og videoer. Derudover skræddersyede vi også en række fysiske kurser som Region Hovedstadens medarbejdere kunne deltage på. På den måde havde Region Hovedstadens medarbejdere både mulighed for at modtage undervisning online og fysisk.

Fleksibelt e-learningsmateriale som passer til flere målgrupper
E-learningsmaterialet bestod af 5 moduler med i alt 40 forskellige lektioner, som hver især afsluttes med en lille quiz. E-learningsmateriale krævede ikke en gennemførsel af lektionerne i numerisk rækkefølge men blev udviklet således, at brugeren kunne springe frem og tilbage efter behov og eksisterende kompetencer. På den måde kunne nye medarbejdere gennemføre hele uddannelsen, mens de brugere, der allerede havde kendskab til/arbejdet med SharePoint, kunne udforske de nye tiltag.

Interaktivitet motiverer brugerne
Ved at udvikle e-learningsmaterialet med fokus på interaktivitet skulle brugerne ikke kun ”læse” eller ”se” sig gennem videoer frem til den nye viden. Brugerne blev også præsenter for løbende opgaver eller andre sjove features, eksempelvis at man kunne bladre igennem en proces, åbne og lukke indhold som en harmonika, trække og slippe indhold osv. E-learningsmaterialet blev dermed skræddersyet til at både at uddanne, informere og aktivere brugeren på en meningsfuld måde, som stemmer overens med den måde de fremadrettet skal arbejde på de forskellige SharePoint sites på.

Derudover blev der, i e-learningsmaterialet, implementeret links til Region Hovedstadens interne relevante informationssider om, hvordan man for eksempel opbygger en side. E-learningsmaterialet skabte på den måde naturlig tråd til Region Hovedstadens eget materiale, så brugerne fremadrettet vidste hvor de kunne finde de oplysninger, de skulle bruge.

Tilbud om fysiske kurser understøtter alle brugere
Som nævnt afholdte vi også fysiske kurser, som brugerne kunne deltage på under forudsætning af, at de havde været igennem hele e-learningsmaterialet. De brugere, som havde behov for at få opgraderingen forklaret af en underviser, stille spørgsmål og stille yderligere spørgsmål kunne deltage på kurserne. På den måde sikrede vi, at alle præferencer i forhold til undervisning blev imødekommet.

Om Region Hovedstaden

Region Hovedstaden er den største af Danmarks fem regioner.

Region Hovedstaden er ansvarlig for regionens sundhed, og det inkluderer blandt andet opgaver som at drive hospitalerne, forskning, handicap og sociale tilbud til de mere end 1,8 mio. indbyggere. Desuden løser og varetager Region Hovedstaden forskellige opgaver inden for miljø.

I Region Hovedstaden har mere end 42.000 medarbejdere til daglige deres arbejdsgang.

Brug for mere information?

Så ta' fat i Claus eller en af vores andre flinke medarbejdere.

Medarbejderbillede af Claus Friis Pedersen, CEO hos PeopleNet.

Claus Friis Pedersen

Partner og CEO