Accepter cookies fra PeopleNet.dk

Dette website anvender cookies til følgende formål:

• Teknisk funktionalitet, så vi kan huske dine præferencer.

• Trafikmåling, så vi ved hvor mange, der besøger vores site.

Læs mere

Kurser

SharePoint 2013 Social

Målsætning

​At give deltageren indsigt i, hvordan de sociale funktioner i SharePoint 2013 understøtter videndeling og samarbejde i store og små organisationer. Fokus er på, hvordan du som almindelig bruger kan anvende teknologierne i dagligdagen og arbejde mere effektivt og socialt med dine kolleger på tværs af geografiske afstande eller organisatoriske enheder.

Kurset gør dig i stand til at arbejde med sociale elementer som fx. gamification, nyhedsstrømme og brugerprofiler samt koncepter som follow og tagging. Du lærer desuden, hvordan du kommer i gang med skabelonen "Community Site" og hvilke forretningsbehov, den bedst understøtter. Samtidig giver kurset en forståelse for, hvordan du personligt kan arbejde mere effektivt ved at bruge My Site og din blå topnavigation som dit personlige udgangspunkt for din arbejdsdag. Du vil på kurset blive præsenteret for opgavesæt baseret på cases og temaer.

På kurset arbejder vi med SharePoint Online og Office 365, og vi anvender de samme sociale funktioner, som du har til rådighed på en on-premises SharePoint installation.

Målgruppe

​Brugere, superbrugere, power users, projektledere, projektdeltagere og koordinatorer, som skal benytte SharePoint 2013 til at samarbejde med kolleger i dagligdagen. Kurset henvender sig også til deltagere, som overvejer, om deres organisation skal opgradere fra en tidligere version af SharePoint til SharePoint 2013 og derfor gerne vil forstå, hvordan de sociale elementer fungerer i den nyeste version.

Microsofts strategiske fokus inden for Enterprise Social er Yammer og de nuværende sociale funktioner i SharePoint vil derfor ikke blive forbedret løbende. Ikke desto mindre er der mange gode muligheder for organisationer, som i dag benytter en ældre version af SharePoint, og som ønsker at forbedre den sociale brugeroplevelse uden at skulle implementere Yammer.

Kommende kurser

Startdato Sted Varighed Pris ekskl. moms Tilmelding
30-03-2017 København 1 dag kr. 3.800,00
19-04-2017 Aarhus 1 dag kr. 3.800,00
10-05-2017 Aarhus 1 dag kr. 3.800,00
01-06-2017 København 1 dag kr. 3.800,00

Indhold

​Enterprise Collaboration i SharePoint og Working Out Loud

Vi starter med en overordnet gennemgang af nogle af de begreber, som du bør kende til, når du gerne vil arbejde med de sociale elementer af SharePoint. For eksempel nyhedsstrømme, brugerprofiler og communities samt koncepter som follow og tagging.

Herudover forklarer vi begrebet "Working Out Loud", som dækker over det fænomen løbende at give sin omverden en status på, hvad man arbejder med, så alle interessenter kan byde ind med feedback. Det er en af de digitale kompetencer, som mange medarbejdere skal tilegne sig samtidig med, at de skal mestre nye teknologier og arbejdsredskaber.

SharePoint 2013 Social

SharePoint har udviklet sig radikalt fra 2010 versionen til 2013 versionen på områderne inden for Enterprise Social. Husk på, at Microsoft udviklede SharePoint 2010 inden verden kendte til Facebook og iPhone – ting som vi ikke kan forestille os at undvære i dag. Derfor er der mange nye ting i SharePoint 2013 inden for både social og mobile.

Vi starter med en overordnet gennemgang af, hvor man finder de sociale elementer i SharePoint 2013:

  • Personlig navigation
  • My Site
  • Enterprise templates (enterprise search center, community portal)
  • Collaboration templates (team site, project site, community site).

Den personlige navigation i SharePoint 2013

Vi gennemgår de sociale elementer i den nye personlige navigation, som er en blanding af webmail og SharePoint. Den nye blå navigation er med til at gøre arbejdsdagen mere effektiv for den enkelte medarbejder, som nu nemt kan finde hen til disse vigtige dagligdags arbejdsredskaber: Outlook, Kalender, Personer, Opgaver, Nyhedsstrøm, OneDrive, Websteder og Delve.

Outlook og Kalender kender de fleste af os i forvejen fra webmail – men de andre links i den personlige topnavigation byder på nytænkning fra Microsoft og giver nye og forbedrede muligheder for at arbejde effektivt – individuelt og som team.

My Site i SharePoint 2013

Vi gennemgår de sociale elementer i My Site og ser på, hvordan brugerprofilerne er bygget op, og hvordan du bruger My Site som et personligt udgangspunkt for en effektiv arbejdsdag. Vi kigger på integrationen imellem My Site og team sites, som nu giver mulighed for et bedre overblik over udestående opgaver på tværs af team sites. Vi laver relevante øvelser for at prøve den nye sociale brugeroplevelse:

  • My Site brugerprofilen
  • Konceptet "Follow" (personer, dokumenter, websteder, mærker)
  • Min nyhedsstrøm og integration til team nyhedsstrøm
  • Opgaver og integration med opgavelister på team sites.

SharePoint lister med dynamisk medarbejderdata fra My Site

Vi laver øvelser, hvor vi genbruger dynamisk medarbejderdata fra My Site til at bygge lister over projektdeltagere eller ansatte i en afdeling. På den måde kan du hurtigt og enkelt lade SharePoint stå for det kedelige arbejde med at holde kontaktoplysninger som jobtitler, mobilnumre, afdelingsnavne eller navn på nærmeste chef opdateret på intranettet. Og du kan selv blive hurtigt færdig med listen over deltagere til et arrangement ved at genbruge foto og kontaktoplysninger fra My Site.

Lav et kompetencekatalog med My Site og Term Store

Vi viser en demo af, hvordan samspillet mellem My Site, User Profile Service og Term Store giver mulighed for, at du selv kan skabe et internt kompetencekatalog for jeres organisation - uden at skulle tænke på kode eller deployments.

SharePoint giver mulighed for, at du selv kan oprette nye felter på brugerprofilen og pege felterne over på tilsvarende ordsæt i ordbanken (term store) og derigennem styre hvilke emneord, jeres organisation bruger til kompetencer. Det gør det enklere for medarbejderne at opdatere deres profil med kompetencer samtidig med, at det forbedrer søgeresultaterne.

Søgning i SharePoint 2013 eller via Delve

Vi starter med en gennemgang af de sociale elementer i søgning i skabelonen Enterprise Search Center. Hvordan har søgeoplevelsen forandret sig, og hvor er den blevet mere social?

  • Elementerne i skabelonen
  • People search
  • Conversation search
  • Delve – fremtidens søgeoplevelse

Funktionen "Delve" er netop lanceret som et fremtidens svar på søgning, hvor man med maskinlæring kobler personer og dokumenter sammen i et brugervenligt design. Delve giver dig mulighed for nemt at finde de dokumenter som du og dine kolleger arbejder på ud fra kontekst og popularitet.

Community Portal og Community Sites

Vi starter med en gennemgang af de sociale elementer i samarbejdsskabelonen Community Site og den tilhørende enterprise skabelon Community Portal. Dernæst diskuterer vi, hvor disse skabeloner kan være anvendelige i en organisation, samt hvordan man bør styre brugen af community sites for at skabe virtuelle Communities of Practise:

  • Community portal skabelon
  • Community site skabelon
  • Funktionerne Top Contributors og Badges
  • Gamification – hvordan kan sitet bruges til at skabe dialog?
  • Praktisk anvendelse i organisationen.

Når kurset slutter, vil du vide, hvordan den sociale brugeroplevelse i SharePoint 2013 adskiller sig fra de tidligere versioner af SharePoint samtidig med, at du har fået en masse inspiration til, hvordan din organisation får det optimale ud af de sociale teknologier.

Forudsætninger

​Det er en forudsætning, at du har kendskab til SharePoint - evt. 2007 eller 2010-versionen. Er du også rutineret bruger af Microsoft Office, er det et plus. Det er ikke en forudsætning for deltagelse på kurset, at du allerede har erfaring med SharePoint 2013.

Varighed

1 dag

Pris

kr. 3.800,00 ekskl. moms
  • PeopleNet København
  • Kejsergade 2, 3. sal
  • 1155 København K
  • Telefon +45 7021 4445
  • Info@PeopleNet.dk
  • PeopleNet Aarhus
  • Østergade 23-29
  • 8000 Aarhus C
  • Telefon +45 3514 4445
  • Info@PeopleNet.dk